Derfor: Gad vide om det overhovedet er et problem med salmonella hos hobbyhøns? Man kan selvfølgelig altid finde undtagelser, der bekræfter reglen, men er der generelt et problem?
Jeg vil tro at der fra tid til anden forekommer Salmonella i de fleste hønsehold. Om det i sig selv er et problem? For de fleste med egne høns vil jeg sige nej, men det kan være et problem hvis et Salmonellaforurenet æg bruges råt af én som ikke er vant til 'rigtige' æg. Eller hvis det indtages af en person, der af andre årsager, har et svagt immunforsvar.

Vi har brugt egne æg i 14 år. Til alt muligt. Rå som varmebehandlede. Og aldrig haft problemer.
Nu er det jo de færreste hobbybesætninger som undersøges for salmonella. Men HVIS vores æg skulle være så farlige, som det påstås, så BURDE det vel bugne med tilfælde salmonella smittede folk eller ?.
For der er mange som bruger selv deres egne æg, rå både i is og æggesnaps og der er også mange som sælger/forære æg væk ??
Jeg tror lidt det er her forskellen ligger. Vi der er vant til egne æg, tror jeg ikke vil reagere (voldsomt) hvis vi løber ind i et enkelt æg med lidt Salmonella. Problemet opstår nok først når vi bruger dette æg i en kiksekage, som vi herefter opmagasinerer i et køleskab, i en uges tid, ved en ikke nærmere specificeret temperatur, før vi sætter tænderne i den. (Skræmmeeksemplet fra et sted i det nordjyske for en del år siden).
Nu er der jo en kedelig tendens til i danmark, at hvis noget kan ha en risiko, så skal det død og pine forbydes herfra og til helvede.
Jes - jeg er helt med på hvad du mener. Men, det er jo netop her kæden falder af for FVST og ministeren. De argumenterer for at det kontrolapparat og de regler de har sat op, giver forbrugerne sikkerhed.
Der var aldrig nogen der svarede på hvor ofte industriproducenter af æg skal udtage æg til Salmonellatests, men jeg kan ikke forestille mig at det skal gøres mere end 4 gange om året. Så 4 dage hvert år (1,1 pct af tiden) er der en hvis sandsynlighed (det er jo ikke alle æg produceret pågældende dage der udtages til test) for at æg fra en given industriproducent er Salmonellafri. Hurra for en sikkerhed.

For at synliggøre 'problemet' eller synliggøre hvor falsk den omtalte sikkerhed, i virkeligheden er, så lad os drage en parallel til et andet område hvor man også fokuserer på sikkerhed.
Sikker sex - brug kondom.
Hvor mange vil bruge penge på kondomer der yder max 1,1 pct sikkerhed for beskyttelse mod svangerskab og/eller kønsrelaterede sygdomme.
Jeg tror sgu ikke den reklame sælger, ligegyldigt hvad producenten bruger som trækplaster.