Har lige været 'fraværende' et par dage så kommer lidt sent ind her.
@ Wanda
Jeg forstår i nogen grad din henvisning til tøjkøb. Jeg ved at ganske mange er villige til at give 2-3 gange prisen bare der er et bestemt navn på varen. De snyder i bund og grund kun sig selv og deres ligesindede, som også i den grad går op i det rigtige navn. Vi andre undres så lidt over hvad disse mennesker har gang i, og om det evt bringer stor lykke at have brændt mange flere penge af end nødvendigt.

Men når det kommer til pengesager er der ikke den samme 'branding' værdi involveret. Her bør det være et spørgsmål om kroner og ører.
Du har en flink bankrådgiver nu, som lytter til dig og udtrykker stor forståelse,
mens han flår dig. Netop fordi han flår dig, og andre, bliver han forfremmet næste måned og du skal fremover forholde dig til en ny rådgiver (med eneste motivation fra hans side - at gøre karriere).
Hvor meget du end holder af din nuværende bank(rådgiver), så gør dig selv den tjeneste at tjekke et par alternativer, om ikke for andet, så for at blive bekræftiget i at den aftale du har for nærværende er det bedste du kan opnå.