@ Rikke
Som tidligere skrevet finder jeg det du har været ude for som et udtryk for den afstumpethed, som desværre breder sig mere og mere, i vort ellers så hyggelige lille samfund. En afstumpethed som jeg ihvertfald ikke har tænkt mig at leve med/akceptere.
Spørgsmålet er hvor langt du er villig til at gå?
Jeg tror desværre heller ikke det hjælper at skrive til naboerne. En af dem synes at være uden for pædagogisk rækkevidde, at dømme ud fra hvad du har været udsat for. Og naboforhold/sammenhold er vist ikke noget du kan komme til at skade hvad du end foretager dig (dømt ud fra din kommentar om aktindsigt). Er der enkelte undtagelser skal du nok indvie dem i dine planer inden du går videre.
Jeg tror umiddelbart at dine bedste kort er hos myndighederne, og det vil sige politiet. Jeg læste og forstod hvad du havde oplevet, da du anmeldte tilfældet. Men den behandling behøver/skal du ikke finde dig i. Politiet er til for os borgere/vores samfund og er aflønnet via vore skatteindbetalinger. Så hvis ikke de er til hjælp når vi har brug for dem, hvorfor så overhovedet have dem?
Og nu ryster du selvfølgelig på hovedet og tænker, jamen de griner mig jo bare op i ansigtet.
På med stridshandsken og kontakt dem igen, med krav om at de gør noget synligt ved sagen, som overbeviser dig om at de tager dig, og deres pligt/job, seriøst.
Og du får sikkert fat i et eller andet nokkefår også næste gang du ringer til politiet, som måske endda igen griner af dig. Det ville være fint hvis du kunne komme til at tale med den som i første omgang fejede dig af.
Når denne samme politimand, eller en kollega, måske, igen forsøger at feje dig af skal du bestemt, men høfligt, bede politimanden fortælle chefen for stationen, at de har feks 2 timer til at komme med en patruljevogn og begynde at optage rapporter fra de forskellige naboer. Og så lade dem vide at hvis dette ikke sker, ser du dig nødsaget til at tage kontakt til Ekstra Bladet og bede dem kigge på et tilfælde af dyremishandling, forgiftningsforsøg, nabostridigheder og manglende interesse fra det lokale politi.
Jeg er sikker på at der er et par stole på politistationen, der pludselig bliver meget varme at sidde på. Og mon ikke du får lidt 'action' for dine skattekroner.
Jeg ved ikke om du har mod på det, men jeg selv ville have gjort det ovenfor beskrevne.
Du skal dog nok vente til et par dage efter nytår, da jeg er sikker på at politiet ellers kan finde masser af 'lovlige' undskyldninger for ikke at tage din henvendelse seriøst.
Mvh
Erik