Bjarne er inde på noget meget væsentligt!
Det er yderst uheldigt at sælge (eller give væk) høns fra erhvervsbesætninger til hobbybrug.
Newcastle Disease epedemien blev katastrofal fordi en smittet besætning blev spredt mere end 50 steder ved salg af høner. Det gjorde det næsten umuligt overskue problemet. Hver gang man fandt en høne der stammede fra dem famøse besætning, skulle der oprettes sikkerhedszoner hvor mange fjerkræproducenter blev fanget og ikke kunne levere æg eller slsgtekyllinger. Der var flere der led tab på 6 og 7 cifre. Efter 5 år fik de en lille erstatning.
Jeg skal ikke lege politi eller lyseslukker, men det er egentlig ulovligt at sælge (gi væk) dyr fra produktionsbesætninger til hobbybrug. Så det er nok bedst at la være. Der er en grund til man lavede forbuddet. ND affæren kostede nogle hundrede millioner, hvis man havde håndteret problemet "rigtigt" kunne det sagtens isoleres til en max. to besætninger i Himmerland.
Konsumægshøner har en dødelighed i produktionsperioden (ca et år) på mellem 3,5 og 10 %.
Produktionsdyr avles til at kunne producere bedst og billigst. Hvordan hønerne ellers ser ud er ligegyldigt. Forbrugerne køber aldrig det der er dyrest. Forstået på den måde at ingen køber de dyreste buræg, og ingen køber de dyreste skrabeæg. Hvis ægget et påstemplet et økomærke eller et burmærke er det kriteriet man går efter. Sådan er vedreen indrettet og det tilpasser branchen sig efter. Stiger salget af skrabeæg, stiger produktionen senest året efter og vice versa.
m.h.t. avl. Hybrider fremkommer ved krydsning af såkaldte "rene linier". På same måde har man lavet forskellige prydfjerkræ. Det er nok lige stærkt nok at kalde det indavl. Man kigger på helt specifikke genetiske egenskaber, kun nogle få - måske kun en, denne egenskab avler man sig frem til i ren form - altså en homozygote. Disse to liner krydser man og får en hybrid. Man har f.eks. fremavlet rene liner der har resistens mod Mareks og andre sygdomme, så det er forkert at sige at rene liner og hybrider i alle tilfælde har dårligere immunitet. Man avler efter mange egenskaber. Vigtigst er naturligvis produktivitet, men det nytter ikke noget hvis f.eks. benstyrke, æggeskalstyrke, resistens, foderudnyttelse levbarhed ikke følger med.
Jeg nævner lige til almindelig orientering: Dødeligheden ved slagtekyllinger f.eks. er de første 7 dage 1 %, døde indtil slagtning (38 dage) er 3 - 3,5 %. Det er ikke sån helt voldsomt højt. CA. 1-2 % får salmonella, under 1 % bliver behandlede med antibiotika. Det er da en rimelig sundhed.