Hej alle hønsefolk,
Vi er helt nye til dette forum, og netop logget på. Det ser alt sammen meget spændende ud. Vi har oprettet en profil for at få lidt inspiration til vores kommende høns i haven projekt.
Vi skal bare have lidt dværghøns der kan være kompost kværne.
Men så faldt jeg over denne snak om rotter. Jeg er uddannet dyrepasser og har en bekendt der bygger voliere til eksotiske fugle og pattedyr. Han bygger altid rotte sikret. Det er nemt nok. Køb en rulle papegøjetråd - ikke mink eller volieretråd, det gnaver de over. Så graver man en firkant ud hvor hønsegården og huset skal være. Cirka 30-40 cm ned skal kunne gøre det. Det er altså ikke kun rundt i kanten man skal grave - det er HELE arealet, så det er bare med at tage handsken på. Så bygger man en ramme i noget materiale der kan tåle at ligge i jorden, enten metal eller trykimpr. træ. Herpå monterer man sin papegøjetråd, også bygger man sit fugleanlæg ovenpå trådmaskerammen.
Når det hele står færdig -eller bare over jordhøjde, fylder man al jorden tilbage i og stamper det sammen.
Der kommer rotterne ikke igennem. Musene gør, men de er heldigvis ikke ligeså ulækre...
Håber I kan bruge det til noget. Jeg skal se om vi ikke kan lave noget billede materiale når vi selv går igang og lægge ud på denne side.
Gokgok og go sommer
Jakob