Jeg fik mine kylliner direkte fra rugemaskinen i foråret. De kom ud i hønsehuset (et legehus) med varmelampe og mad m.m. De havde fri adgang til mad, men et par gange om dagen kom jeg ud med lækkerier, især hirsefrø/undulatblanding til dem. De er jo "byttedyr", så deres første instinkt var at flygte, men lækkerierne lokkede dem til, og de spiser stadig af hånden nu hvor de er store og går frit i hønsegården. Kyllinger lader sig let skræmme af bevægelse eller lyde. Bare jeg kom til at grine eller flyttede en fod så løb de hen i den anden ende af hønsehuset, men maden gjorde at de hurtigt kom tilbage. Jeg tror du skal give det tid, og evt. give kyllingerne lidt mere plads, så de kan følge deres naturlige instinkter, så skal de nok blive tamme. Mine store kyllinger kan endda finde på at hoppe op på mine skuldre nu, men de bryder sig stadig ikke om at jeg samler dem op. Det er lidt på deres betingelser at vi hygger os. Det er jo trods alt ikke katte eller hunde. Held og lykke. Det skal nok komme.