Mine dejlige orpington kyllinger er nu blevet så store så katten har opgivet at vogte på dem, de har nu fået fri adgang til de offentllige arealer, og da jeg siden de var små dunbolde har kaldt på dem i samme tonefald, ja så kommer de nu alle 22 spurtende alt hvad fjer og fødder kan holde til for at få deres guf, de er godt nok søde, og det er fedt at have tamme høns, jeg er lige ved at falde over dem når jeg kommer i hønsegården og serverer morgenmad for dem, og de er til at samle op uden det store brok.
Til gengæld har jeg andet steds købt 4 marankyllinger, og dem har jeg efter 3 uger stadig ingen kontakt med, de er mere bange for mig end for katten, og selv om jeg tvangskæler dem når de er gået på pind, ja så sidder de stadig i hjørnet af hegnet når jeg kommer i hønsegården, og DET er så iriterende.
De er helt udenfor pædagogisk rækkevidde så de ser slet ikke at det er mig der kommer med deres forplejnng

Dumme kræ
Dem tør jeg slet ikke lukke i haven, for jeg tror aldrig at de kommer ind igen.