Haner sættes i verden for at ende livet ret hurtigt. Det gælder i naturen (overskydende haner jages væk fra flokken og bliver bytte for rovdyr), og det gælder i hønsegården, hvor antallet af haner er ret begrænset. Denne barske omstændighed gælder de fleste flokdyr: Væk med overskydende hanner.
En have-opdrættet hane har haft et fint og for en hane langt liv. Den smager pragtfuldt, og den slagtes så hurtigt og skånsomt, at den dårlig nok opdager det.
Nej, det er ikke særlig behageligt at aflive dyr, men det hører med til at have høns, at man også kan slagte dem. Og det er tarveligt at overlade det til folk, som dyret ikke kender og er tryg ved. Dyrene skal netop ikke væk fra deres vante omgivelser.
Hvis man er 2 om slagtningen, går det hurtigt og nemt selv med en stor hane (en holder hanen fast og svinger den lidt rundt, den anden giver den et gok med et stykke træ, så den mister bevidstheden og hugger derefter hovedet af den.
Det hører med til at have dyr, at man følger dem på den sidste rejse.