Nysgerrigt spørgsmål om haner til salg

[Raziel]

Nu skal det ikke ende ud i en diskussion for og imod slagtning. Jeg slagter selv gerne mine overskudsdyr. Jeg er bare lidt nysgerrig om alle de tråde med haner der sælges eller bortgives og ikke må slagtes. Får I dem afsat alle sammen eller hvordan ender historierne?

[Bente E.]

Haha, ja det er jo et rigtig godt spørgsmål.

Sådan nogle dejlige hanedrenge, som man selv har gået og nusset om siden de var ÆG, man har taget del i deres glæder og sorger og har set dem få fjer og kam og hørt deres første ynkelige 'yyyyyøøøh' blive til et gjaldende 'kykelikyyyh', har set deres voldsomme appetit på livet og på gerningen som rigtig hansemand med sexliv og omsorg for store og små i hønsegården - jamen hvordan KAN man da andet end ønske at de kan få ansvaret for en fin hønsegård et sted - så skønne som de er! Sådan en hane har jo alt, hvad man kan ønske sig af en mand :-)
Jeg har netop slagtet to maran/ea blandinger, som begge var faldet tudegrimme ud, hver på deres måde. Selvom de havde al den øvrige charme i behold var de dog ikke værdige til at formere sig. Lidt magre i det og så piggede i fjerene at jeg træt tænkte 'so what'. Så de røg i skraldespanden. Spild af resurser, ærgerligt og tjah.

[Hans-Kurt]

Fordi man er tude grim, skal man vel ikke slagtes af den grund  . Så var vi mange, der kunne ende i gry.... skraldespanden
Det er da noget være noget at smide mad væk. Har man sagt A - må man også sige B - 

[SaphiraTWD]

Herhjemme ender herrerne i gryden. Vi kan ikke have hane fordi vi har sure naboer og derudover så synes jeg også selv de bliver lige lovligt irriterende at høre på til sidst.. Jeg tænker ofte om man skulle prøve at sælge dem eller give dem væk, men så kommer jeg altså også til at tænke på hvor dejligt sådan en fugl der har haft et så dejligt liv smager og så er det altså at de bliver spist. De har jo haft et skønt og langt liv i forhold til dem der ligger i køledisken så jeg har det faktisk meget fint med at spise dem selvom jeg har gået og elsket dem imens de var i live. Vi skal jo alle dø en dag.

[Frank H. Kristensen]

Vi har her i Hadsten Fjerkræklub engang imellem modtaget haner som der var blevet gjort alt for ikke måtte aflives eller spises og gemt jeg ved ikke hvor længe indtil de til sidst måtte give op. Dog kunne de ikke aflive dem selv og derfor kørte de dem ud til nogle af os der kunne selvom det var en stor sorgens dag for dem.

[Lene Lestat]

Ja, for mig virker der noget bagvendt at sælge eller endda forære sine forkælede haner væk, for derefter gå ned i supermarkedet og købe de stakkels kræ, som langt fra har smagt dyrevelfærd.

[Lene Lestat]

For egne haner kan man jo netop slagte og spise med god samvittighed, for man ved jo 100 % hvordan de har levet, hvad de har spist, om de fået medicin og hvordan de er slagtet.
Så det er ingen skam at slagte dem, selvom de er søde og har kønne øjne.

[Canarche]

Altså. Jeg kan godt forstå dem der får ondt i maven ved tanken om at skulle hugge hovedet af pusse nusse hanen, men jo flere man ser, jo lettere bliver det. (egentligt skræmmende)

Det er jo sådan, at når hanebassen kommer ud af ægget, er han en nuttet lille ting uden fjer, men senest når han bliver kønsmoden, har han udviklet sig til et voldskriminelt bøllefrø med en indbygget megafon som per definition skal startes hver morgen klokken lort
Det er senest på det tidspunkt, at  jeg ikke har de fjeneste kvaler med at rive roen af og stege fætteren

[Maria2aaen]

Altså. Jeg kan godt forstå dem der får ondt i maven ved tanken om at skulle hugge hovedet af pusse nusse hanen, men jo flere man ser, jo lettere bliver det.

Jeg lå indrømme at jeg mener at de eneste som egentligt har ret til den holdning at "hvor er det synd på putte hanen, han skal under ingen omstændigheder spises" ja det er vegatarer! Hele konceptet om at man ikke vil spise sine egne kyllinger som man netop ved har levet et godt liv, for istedet at købe et udpint lig fra køledisken - det forstår jeg simpelthen ikke. 

Og jeg kan altså også blive en smule harm over at nogen bare smider dem i skraldespanden efter slagtning  Det forstår jeg ikke. Det er ikke fordi jeg synes det er let at tage en liv - og det bør jo heller ikke være let.  men jeg mener at man skal vise respekt for dyret både i livet og i døden. Og at bruge så meget som muligt af dyret til noget fornuftigt det er da den sidste respekt vi kan give dyret.

Nå det lyder som om jeg er helt hellig... Det er jeg ikke, men jeg forsøger så vidt det er mig muligt at give mine dyr et godt liv for derefter at give dem en god afsked. Og når man tidligt bestemmer sig for hvilket dyr det er man skal beholde og hvilke man skal have slagtet, så er beslutningen ikke så svær. Jeg kan så godt forstå, hvis man har et fantastisk eksempel fra en bestemt race som vil kunne give stor værdi i avlen at man forsøger at afsætte sådan en hane til en ny flok. Men herhjemme ryger de i gryden.

[SaphiraTWD]

Ja jeg er fuldstændig enig Maria. Jeg mener også at bruge mest muligt af dyret er det mest respektfulde. Således er det jo ikke blevet slagtet forgæves. Jeg tager også altid et par fjer til at pynte med og mindes dem når jeg kigger på dem.

[Alice]

Haner sættes i verden for at ende livet ret hurtigt. Det gælder i naturen (overskydende haner jages væk fra flokken og bliver bytte for rovdyr), og det gælder i hønsegården, hvor antallet af haner er ret begrænset. Denne barske omstændighed gælder de fleste flokdyr: Væk med overskydende hanner.

En have-opdrættet hane har haft et fint og for en hane langt liv. Den smager pragtfuldt, og den slagtes så hurtigt og skånsomt, at den dårlig nok opdager det.

Nej, det er ikke særlig behageligt at aflive dyr, men det hører med til at have høns, at man også kan slagte dem. Og det er tarveligt at overlade det til folk, som dyret ikke kender og er tryg ved. Dyrene skal netop ikke væk fra deres vante omgivelser.

Hvis man er 2 om slagtningen, går det hurtigt og nemt selv med en stor hane (en holder hanen fast og svinger den lidt rundt, den anden giver den et gok med et stykke træ, så den mister bevidstheden og hugger derefter hovedet af den.

Det hører med til at have dyr, at man følger dem på den sidste rejse.

[Lene Skelmose]

Måske er det blot fordi de er så livlige, nysgerrige, tillidsfulde og enormt sjove- og at man under dem et længere liv! Og fordi det ikke er vanvittig sjovt at skulle være herre over liv og død.

[Lene Lestat]

Tja, men man er jo egentligt herre over liv, for man har jo selv "skyld" i at de er sat i verdenen, og så må man vel også tage ansvaret når de skal væk eller?
Og kan man ikke slagte selv, så kunne man nok få hjælp til det, der er da endda klubber, som afholder slagtedage, hvor man kan komme og set og lært det.

[Lene Skelmose]

Tja, men man er jo egentligt herre over liv, for man har jo selv "skyld" i at de er sat i verdenen, og så må man vel også tage ansvaret når de skal væk eller?
Og kan man ikke slagte selv, så kunne man nok få hjælp til det, der er da endda klubber, som afholder slagtedage, hvor man kan komme og set og lært det.

Joh.. men noget sjovere at skabe liv end at tage det.

Jeg slagter nu selv mine dyr selvom jeg ikke synes det er rart. Synes det er værre at overlade det til andre. Dyret kender mig og har fuld tillid og når ikke at 'tænke en tanke'. Havde engang en ung hest som jeg selv havde avlet og taget imod. Da den skulle slås ned pga sygdom, havde jeg egentlig ikke tænkt mig at følge med den ud og se det. Da så dyrlægen trækker afsted med den, sender hesten mig et usikkert, spørgende blik - og så fulgte jeg den til dørs. Og havde det rigtig godt med det - bagefter. Efter den oplevelse har jeg fulgt alle mine dyr til det sidste. Lige undtaget den første haneslagtning, hvor jeg havde naboen ovre og demonstrere aflivningen.

[Bente E.]

Jeg slagter selv, det har jeg ingen problemer med.

Jeg er ikke særlig sentimental, men kan sagtens holde af en sød og flot hane, og jeg beundrer deres stærke instinkter for at have omsorg for flokken.

Hvis en hane er mager og pigget ved slagtning, er jeg heller ikke så sentimental. Hvis ikke fuglen er møjen værd, så bruger jeg altså ikke timer på at gøre i stand. Det skal også siges at jeg har gigt i skuldre og hænder, og jeg skal vælge mine udfordringer med omhu.