Så kom den officielle afvisning på klagen, fra miljøarbejderen i Hørsholm kommune.
Den lyder således:
Afvisning af klage over hønsehold.
På baggrund af klage af 20 April 2009, uddybning af klage 23. April, svar på klage fra beboerne d. 24. april samt tilsyn på bolbrovej d. 30. April afvises førstnævnte klage.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 42 i miljøbeskyttelsesloven, § 6 og § 18 i bekekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter samt Hørsholms vejledning om hønsehold og kan ikke påklages.
Der bliver i klagen fremsat en række punkter som I ikke er tilfredse med. Det er Miljø og Forsynings opfattelse, at der efter opførelse af det nye hønsehus, ikke vil være kritisable forhold omkring hønseholdet. Der bliver bla. gjort ekstra tiltag for at lydisolere hønsehuset. Hønsehuset bliver lige knapt 10 m2, med et hønsehold på omkring 12-15 stk. giver det mindst 0,7m2 pr. dyr.
Der bliver genopført en lukket voliere så fuglene kan færdes udenfor.
Der hersker uoverensstemmelse mellem parterne vedr. hvornår hønsene færdes ude, det er desværre ikke muligt for miljø og forsyning at bruge resourcer på opklaring af dette forhold.
I fald at det er et problem for flere naboer, kan sagen efter skriftelig klage bringes op igen.
Mht. opbevaring af gødning fra hønsene så står det ganske korrekt i vejledningen om hønsehold, at dette skal spedes på grunden. Det vurderes dog som en mindre generende metode med opbevaring i lukkede sække. Disse skal naturligvis placeres således at de ikke giver anledning til gene. Jeg kan forstå, at de placeres i indkørslen til Bolbrovej 79 - langt væk fra jeres have.
Venlig hilsen
Troels Vatstrup
Miljømedarbejder
Så er der forhåbentlig lagt låg på den sag.
jeg tænker også på naboens fred i sindet, bare hun dog vil tage en dyb indånding og komme vidre i
livet, om ikke andet så affinde sig med at vi har de høns fordi vi har lyst og ikke mindst ret til det.
Jeg er dog lidt lurens ved at kommunen har sat antal (12-15) på.
Jeg har ifølge vejledning for hønsehold ret til at 29 høns. Hvis man har 30 er det erhverv og produktion.
At jeg ikke kunne drømme om at ha 29 voksne dyr på den plads jeg har til rådighed, er jo en anden sag. Men når der er kyller og teenagere kan det jo godt snige sig op på flere end 12-15 stk.