Mjoh... I forgårs blev et drama, hvor Tulle stak af, da jeg var ved at bære dem op enkeltvis og lempe dem ind fra siden i huset. Hun løb selvfølgelig op på skrænten, som ikke er menneskevenlig, og faktisk heller ikke så hønevenlig at gå på med masser af brombærkrat. Og jo mere panisk hun blev, sikkert overbevist om, at døden på skrænten ville være bedre end at falde i menneskehænder, jo sværere var hun jo at få fat i! Hvor er de dog hurtige og snilde! Det tog faktisk Manden og undertegnede næsten 3 kvarter (og kostede mange rifter og en kvæstet ryg) at få fat i hende og få hende i seng. Stakkels os, stakkels Tulle

Men i går aftes lagde jeg mig så på maven i heldragten og fik puffet hver enkelt op ad stigen med Manden som bagstopper, og det lykkedes! Alle kom op den rigtige vej, og vi satser på, det er mere pædagogisk at få dem op den rigtige vej.
Sjovt nok kan de fint finde derop om dagen. Og Spætte har lagt sit første æg - også deroppe!

Nu venter vi spændt på, hvornår den næste følger trop.
Jeg har det rigtig dårligt med, at de sådan er blevet stressede, men det har været svært at undgå, synes jeg.