Hej - er der ikke lige en af jer der har en god bemærkning (Wanda, måske...

) som jeg kan bruge til min nabokone, som i den bedste mening kommer med skåle fulde af 'hønsemad', som jeg ikke bryder mig om: flere dage gamle mugne kartoffelskræller, med sovs og andre ulækre madrester, brød og kager, som er dårlige og mange dage gamle. Hun går bare ind og smider halvdelen ind til hønsene (ofte meget mere end de kan spise, så jeg går og samler resterne op senere), og lægger resten ind i hønsehuset 'til næste dag', på en gammel avis.
Jeg har sagt, at det ønsker jeg ikke de skal spise, og at jeg i øvrigt selv fodrer dem så rigeligt, at de ikke behøver mere. Jeg har også sagt at den måde at give dem det på og lade resterne ligge tiltrækker rotter, og dem har vi da indtil videre holdt fra livet. Men det hjælper slet ikke.
Der er flere ting i det her - hun er født i vores hus og føler sig dermed hjemme her og føler hun har en vis 'ret' til at være her - og så er hun jo altså også den der er flink og passer vores dyr når vi ikke er hjemme. Og hun er jo sød og flink på alle andre områder også.
Den er ikke så nem, vel...
