Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Venlig nabo  (Læst 3286 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Venlig nabo
« Svar #15 Dato: 31 Marts , 2009, 16:23 »
men det er jo også sjovt at se 'hvordan hønsene kommer løbende' når de ser hende. Hun vil jo gerne selv fodre dem... øv. Nå, men hønsene er jo ikke blevet syge af det - og så er det måske kun en gang om ugen, men det irriterer mig altså rimeligt meget :(

Hey, lige den første bemærkning gav mig en idé...for den siger mig, at du egentlig ikke vil have så meget imod det, hvis det bare var lidt og så noget ordentligt? :) Hvad med at sige til hende, at hun må give dem lidt salatblade, eller hvad de nu godt kan lide, som samtidig er sundt? Evt. give hende lidt valgmuligheder, for hvad hun må give dem? :) Og så lige samtidig nævne at det er meget vigtigt at det er friskt og sundt, det hun giver dem, da de ellers kan blive syge.

Jeg er også ret konfliktsky, men jeg tror godt at jeg ville kunne få mig selv til at sige, at jeg ikke ville have at hun gav dem andet end det, men at hvis hun lovede at det så kun blev det, måtte hun gerne fortsætte?

Håber det løser sig!

Offline Eva

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 343
Sv: Venlig nabo
« Svar #16 Dato: 31 Marts , 2009, 17:00 »
Jeg kender det også, det er da sært som nogle mennesker vil fodre med affald. Mine katte var ved at gå til i kartofler og brun sovs fra naboen. Jeg sagde at det var et problem at kattene ikke spiste hjemme fordi de fik p piller hver fredag. Men hvis naboen ville ha´5-7 klillinger til efteråret så var det det der var konsekvensen af sovsen.
Men det kan du jo ikke sige om hønsene. :-\
Jeg synes du skal være ærlig og sige at du gerne selv vil fodre dine egne dyr. Sige lige ud: jeg synes det er venligt af dig, men hønsene tåler ikke det ekstra foder de bliver for tykke og lægger færre æg, det må stoppe nu.
Bagefter kan du snakke lidt om at det er dejligt med et godt naboskab, hvor I kan hjælpe hinanden.
Venlig hilsen
Eva

Offline Lisbet Woller

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 311
Sv: Venlig nabo
« Svar #17 Dato: 31 Marts , 2009, 17:13 »
Hej!

Jeg tror måske du skulle tage tyren ved hornene, invitere hende ind på en kop kaffe eller et glas rødvin, og så fortælle hende hvordan du har det med det. Lad hende ikke slippe ud igen, før hun har fanget budskabet og lovet at respektere det. Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort, men personligt synes jeg det er bedre end at komme med alle mulige fantasifulde forklaringer, som du ikke kan huske senere. Det er dog dine høns, og du er vel ingen kylling  :D så du burde ha' fat i den lange ende. Held og lykke!  <O
0,2 sort/sølvrandet Wyandot
0,8 New Hampshire
0,6 Russisk Orloff
2,5 Trefarvet Sussex
Alle store.
0,19 brun ægland
0,2 Labradorer
1 forstående ægtemand

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Venlig nabo
« Svar #18 Dato: 31 Marts , 2009, 20:52 »
Hvor gammel er din nabo? Og kommer hun også, når du ikke er hjemme?

Er der sådan lidt "hyggelig bedstemor" over jeres forhold, eller hvordan? Jeg ville jo godt nok føle mig invaderet af, at en "fremmed" bare kom og fodrede mine høns. Det er ligesom, når svigermor kommer og brokker sig over, at jeg ikke gør nok rent til hendes lille søn (!), og omvendt vil man måske gerne bevare et godt forhold...

Man må også erkende, at nogen mennesker er så langt uden for pædagogisk rækkevide at alle pæne tiltag er uden virkning. Her hjælper kun så direkte tale, at folk bliver fornærmede. Og det vil hun blive, for hun er jo - i sin verden - bare hjælpsom og gør som man altid har gjort med høns på landet. De var jo førhen ofte en slags skraldespand, ligesom grisen! Er du klar til at fornærme hende? Du risikerer, at det er resultatet uanset, hvor pænt du siger det. Man burde være ligeglad - det er jo, som Lisbet siger, dine høns(!), men nogen af os er jo frygtelig dårlige til at hævde vores ejendomsret.

Jeg tror på ideen om at forære hende nogle egne høns at gå op i - men kan hun passe dem? Eller kommer du også til det?

Et alternativ ville være at sætte lås på lågen og døren til hønsehus og gård, så hun ikke kan komme ind. Det vil selvfølgelig kræve en historie af en slags.. og her ville jeg uhæmmet digte en til lokalomigvelserne passende beretning om jeg ved ikke lige hvad (!) (Den hærgende ungdom, vandrende jagthunde, der kan åbne døre med slå for... men her er vi jo ude i de fantasifulde historier, som kan være svære at kontrollere).

Uanset hvad du gør: Du har min sympati. Det er et træls, træls problem.

Held og lykke
Storm-Olsen

Offline Lone Nielsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 172
Sv: Venlig nabo
« Svar #19 Dato: 31 Marts , 2009, 21:13 »
Jeg tror, jeg skal ind og spørge min nabo, om det er i orden, at jeg indimellem smider lidt solsikkefrø eller havregryn til hans høns <D
hilsen Lone
0,0 egne høns - 1,5 blandede høns lånes hos naboen, 1,2 huskatte, 0,1 hund af meget blandet race, 0,1 islænder (hest)

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Venlig nabo
« Svar #20 Dato: 31 Marts , 2009, 21:27 »
Det har han sikkert ikke noget imod... :)
Mvh Marianne

Offline Lone Nielsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 172
Sv: Venlig nabo
« Svar #21 Dato: 31 Marts , 2009, 21:33 »
@ Marianne

nej det tror jeg heller ikke - men jeg har ikke tænkt over det, før jeg læste denne tråd...
hilsen Lone
0,0 egne høns - 1,5 blandede høns lånes hos naboen, 1,2 huskatte, 0,1 hund af meget blandet race, 0,1 islænder (hest)

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Venlig nabo
« Svar #22 Dato: 31 Marts , 2009, 21:58 »
Tak for alle de gode forslag, det er dejligt med gode naboer, men der kan jo godt være små 'ting' der skal løses. Og fem fjer kan jo hurtigt blive til 10 høns... større er problemet jo trods alt ikke, men... I kender det, nogen af jer, kan jeg høre.
Jeg tror jeg starter i den bløde ende og siger at jeg er glad for når hun giver dem friske grøntsager og mælkebøtter osv., men at de bliver for fede af alle de kartofler og sovs og kager m.v. (så kan det være vi i det mindste undgår de mugne og rådne ting). Og lader være med at lægge et ulækkert lager af 'gode' ting i hønsehuset til næste dag. jeg er da kun glad når hun giver dem grønkål fra sin have og den slags.
Som Storm-Olsen siger, så er hun fra en tid, hvor hønsegården var en skraldespand, og hun synes jeg er sippet.

Foruden deres faste foder får de jo også køkkenaffald (aldrig kød!) fra os - men kun noget fra samme dag - ris, kartofler, rester af grøntsager og salat, ungernes uspiste havregryn osv.

Hvis ikke det hjælper går vi til den mere kreative afdeling.... ;)


Mvh Marianne

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Venlig nabo
« Svar #23 Dato: 31 Marts , 2009, 22:01 »
Hvor ikke kød?
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Helle

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 267
  • 1,10 lys columbiafarvede dværg sussex
Sv: Venlig nabo
« Svar #24 Dato: 31 Marts , 2009, 22:41 »
Hej Marianne

Jeg havde en kat som genboen begyndte at fodre. Den var meget kælen og hun synes det var rigtig hyggeligt med sådan i kat på besøg. Hun gav den hvad hun havde i køleskabet, med det resultat at kattebakken blev meget ildelugtende. Vi fodrer jo med det gode kattemad fra dyrlægen for det ved vi indeholder det kattene har brug for.

Jeg forsøge at sige det pænt til hende, men hun ville jo gerne blive ved med at få kattebesøg når vi ikke var hjemme. Derfor valgte jeg imødekomme hendes ønske om kontakt med katten og gav hende en pose af vores egen kattemad, med besked om at jeg gerne ville holde katten sund og at jeg selvfølgelig som den katteelsker jeg er kunne forstå hendes fornøjelse ved at få en hyggestund med vores skønne kat.

Derefter gled det ud......

Jeg tror jeg ville vælge at sige hvad hun må fodre med. Sige at du gerne vil være sikker på de er sunde, undgå dyrlægeregninger og sikre at de ikke bliver for fede for så giver de ingen æg. Det er et argument hun vil kunne forstå. Modsat ville jeg invitere hende til at give dem lidt korn når hun kigger til dem. Vi kan jo godt forstå at hun synes de er skønne og hyggelige at være sammen med.  ;)

Det er skønt med naboer der er tolerante overfor dyrene og skønt at have nogle at dele en øl og synet af en flok havehøns på billejagt en sommerdag. Ja, der er det nødvendigt at have andre end forum :D
Helle
Begejstret ejer af gode ægproducenter :-)

Offline liski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 266
Sv: Venlig nabo
« Svar #25 Dato: 31 Marts , 2009, 23:58 »
Det er gode ideer, Helle, venlige men bestemte.  :)
Venlig hilsen
Lise Kirk

0.2 Lys Sussex, 0.1 dansk svensk gårdhund, 1.1 meget livlige katte, 1 ægtemand amerikansk

Offline Bettina

  • Bruger
  • Indlæg: 1 908
Sv: Venlig nabo
« Svar #26 Dato: 01 April , 2009, 07:25 »
Ja det er faktisk ret irriterende at andre fodrer ens dyr, men det ku ha været værre, at hun klagede over de stakler istedet for, >:(
ja så hellere at de fodrer, men sådan noget kan altså også irritere mig vandvittigt. :D Det er bare træls for man gider ikke at de bliver syge af det, mine kære høns skal jo ha det godt. ;)
Mvh Bettina.
Opdrætter af Sussex i stor i farverne Brun sort/Porcelænsfarvet, Sølvgrå, Gul sort/blå columbia og Hvid sort columbia.
Medlem af DfFR, Sussexklubben og Herning Fjerkræ klub.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Venlig nabo
« Svar #27 Dato: 22 April , 2009, 12:58 »
Hvordan går det egentlig med naboen, Marianne? Har du fået opdraget hende? :D

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Venlig nabo
« Svar #28 Dato: 22 April , 2009, 15:42 »
Ja, det hjælper, tror jeg... De sidste par uger har hønsene (og kaninerne) kun fået grønkål og mælkebøtter derindefra, så det er jo fint. Jeg har talt MEGET varmt for de grønne sager og så har hun fået nogle æg, så hun selv kan se hvilken virkning det har...  :)
Mvh Marianne

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Venlig nabo
« Svar #29 Dato: 23 April , 2009, 08:53 »
YES!
Det var dejligt at høre. Lad os håbe, det fortsætter.