Totalt kaos i min lille hønseflok...............
I aftes SKULLE de altså ind for at sove i stålskuret ALLESAMMEN. Jeg har fra skuret stod færdigt, prøvet at lokke "de gamle" ind med mad og godbidder- de er da gået med ind, har skyndt sig at fortære hvad der var og er så ellers drøne ud med resten af byttet

igen og igen...........

Stædige fjer.....
De to små huse er ikke længere tætte, så der var kun een måde......... Jeg lukkede klap og låge og ventede på tusmørket. De to farverolles prøvede som de første at komme ind på pind- de trykkede sig ved indgangen, så jeg tog først Kæleputte og så Bianca under armen og bar dem ind på den nye pind- de blev heldigvis siddende. Så kom Barnevelderne og Bettefis. Madam Blå er ret tillidsfuld, så hun kom også under armen og ind på plads, men jeg indså ret hurtigt at det var umuligt at fange den bette og kobberdamen..... De er langt hurtigere end jeg........

Nå men ned med klappen, så de kunne komme ind i det lave hus........
Nu var der blevet helt mørkt, og jeg begyndte at lede efter de sidste- de var væk

og haven HELT stille
I mellemtiden var Bettefis og frk. Kobber smuttet ind i det lave, så jeg lukkede lemmen, løftede taget af og bar dem ind i skuret en ad gangen, så langt, så godt.............
Hverken lem eller skydedør var lukket og juletræskæden i loftet stadig tændt i skuret. Jeg gik op til huset og tændte den udvendige staldlygte, der er sat ved hjørnet om til skydedøren. Så måtte jeg bare vente........... efter et kvarters tid var de resterende damer stadig ude af syne og helt stille. Man kunne høre de andre indefra skuret snakke om alt det nye og skræmmende, der var sket

Der var blevet ret koldt, så jeg gik ind efter vinterfrakken og lidt majs til at lokke med i et sidste forsøg

Bedre beskyttet mod kulden gik jeg så ud med den åbne dåse og om til den den tætte takshæk midt i hønsegården- jeg havde en fornemmelse af, at gemmestedet var
der......... lyden af dåsens låg, der liige skulle helt op og mine sædvanlige lokkeklik gav endelig respons fra både Sanne, min sorte orpington og Bettesøs, den yngste af dværgmaranerne- de har hver deres egen
helt karakteristiske madlyd

Ganke rigtigt fra takshækken, pyyyh så var de heldigvis ikke fløjet ud af haven i postyret

Takshækken er delvist beklædt med vilde brombær, og jeg havde ikke mod på at famle rundt i den i buldermørke
Majsdåsen blev tømt foran deres sædvanlige lille højhus, nu med åben låge og badet i lys fra staldlampen- de andre havde fundet sig til rette for natten og kurrede/pludrede stille som de plejer, jeg gik ind i varmen for en stund og
Kl. 22 var jeg ude for at se en sidste gang, men de var stadig ikke kommet ind, ØV
Bettefis begyndte at gale kl. 5

SCHYYY! Jeg skyndte mig at slukke den kraftige staldlampe i håb om ro- lyset kan ses indefra gennem det klare panel i skurets tag, men nej......... han galede med ca. 20min.`s mellemrum indtil lidt i 8, hvor han endelig kunne se og være sammen med
alle sine damer

Jeg har ikke sovet så godt.......... trods vindstille og ingen nedbør ville jeg altså gerne have haft alle under tag for natten, så jeg vågnede ved første hanegal- dem der har nævnt, at et stålskur så absolut
ikke dæmper galeriet, har så evigt ret..............
Nu går de rundt i
næsten samlet flok i det gode vejr- de fornøjer sig alle med "søndagsration" af korn uddelt aht. de " i nat udeboende damer`s" ve og vel
