Det er en svær balance, synes jeg.
Naturligt nok skal hunde ikke have lov at gøre skade på andre hunde eller andre dyr, eller mennesker.
Er de ikke ordentligt opdragede
eller under fuldstændig kontrol skal de selvfølgelig ikke løbe løse.
Jeg har selv en stor Grand Danois han som lystrer 100 % når jeg går med ham, så jeg lufter ham (på landet hvor jeg bor) uden snor. Jeg bor i hvert fald 400 m i fugleflugt fra nærmeste naboer, så han lukkes også frit ud på grunden når han har behov for at komme ud.
I dagtimerne, på hverdage, hvor jeg ikke er hjemme, finder han jævnligt på at gå sig en tur (udgang uden ledsager) i det nærliggende område. Ca 200 m fra vores ejendom ligger en lille sø og ca 300 m væk et par remiser. Og her synes han det er interessant at spadsere lidt rundt.
Han vil naturligt nok skræmme vildt og fugle op, hvis han kommer for tæt på det/dem, men han eftersætter ikke. Han udviser absolut ingen interesse i jagt og jeg tror ikke han kunne finde på at gøre et stykke vildt/fjerkræ noget mere alvorligt end at snuse det i røven. Han har samme adfærd når han går med mig i hønsehuset.
Vi har både rådyr, harer, fasaner og agerhøns der spankulerer rundt i vores 'have', og dem viser han ingen interesse. Jo, han vil da gerne snakke med dem, men det forstår de ikke, og så stikker de af. Og derved slutter det. Og han trasker skuffet ind igen.
Når dette er sagt skal lige nævnes at han samtidigt er en glimrende vagthund. Kommer nogen, som han ikke kender rigtigt godt, til vores ejendom, stiller han sig udfordrende op med rejste børster og højt gøende, indtil vi godkender 'gæsterne'.
Så hvad skal jeg mene om løse hunde?