Savner høns

[cmilton]

Aj altså enten må manden da tage sig sammen, jeg mener en voksen mand som er bange for høns .... ellers må I lade være med at have høns.

Det var ikke nødvendigt

Gir' Martin helt ret... Orpington helt klart... ved de er store, men de er sku så søde og tamme Ellers som der også bliver skrevet, så er det måske en idé med dværg Brahma'er

[Lene Lestat]

Hey Pilegården foreslår endda at manden bliver skiftet ud...... det gør jeg da ikke-

Orpington, Brahma, og Kochin og alle med dværg foran er vel en mulighed. Okay de skrukker... og de lægger mindre æg...... men de er rolige og flyver ikke.

Dværg Silkehøns, nå nej de skrukker. Dværg Maran måske ??

Dværg New Hampshire, Dværg Sussex og Dværg Australorps, nå nej sikkert for produktive...

Hvad med nogle Dværg Kamphøns. Der er mange af dem som bliver meget tamme og tillidsfulde, de lægger heller ikke særligt mange æg og nogle af dem er ikke til at æde. ??

Se her nogle søde små Ko Shamo : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/16854445

[Marianne Vedel]

Dværgmaran og især den gråstribede varietet er ufattelig rolige, de er også gode æglæggere hele året, fine slagtedyr, de er middel skrukker, så lægger sig ikke skruk hele tiden, men når de gør, er de rigtig omhyggelige og omsorgsfulde - ganske enkelt perfekte

[Frank H. Kristensen]

Sådan noget som Dværg Maran, Dværg Wyandotter og Dværg Welsumere lægger pænt store æg i forhold til deres størrelse. Dværg Wyandotter har oven i købet også en stor blomme i ægget og ja Welsumere er det nok mest hvide, men ægget er stort.
Racerne er heller ikke flyvske, men kan godt for at komme på pinden for natten eller hvis de bliver skræmt af noget.
Det er også rigtigt at nogle ikke synes Orpington er nær så skræmmende fordi de ligner en stor bold eller Brahma selvom de har det skuldene blik efter en.

Jeg har brugt mine Antwerpener Skæghøns til en der var bange for høns for at vende personen til dem. De var søde små og kække hvorved de nappede lidt i snørebånd, men nød at blive nusset på brystet. De lægger jo ikke så store æg igen i forhold til hvad du søger, men store i forhold til racen.

[hanemikkel]

Mange bliver med succes behandlet for fobier. Det var måske den bedste løsning i længden.

[Bolding]

Det blev faktisk bedre da vi havde dværg wyandotter, men selvom de var søde og tamme brød han sig ikke rigtig om deres tempo. Han nåede til at kunne gå ind og tage æg og hælde foder op, så på trods af størrelsen vil det måske være bedre med en stor og tungere race. En høne på 4 kg bevæger sig vel ikke så hurtigt som en på 2.

[cmilton]

Mine Orper er ihvertfald ikke så hurtig De skal nærmest skubbes væk i det tempo de lægger for dagen

[Bolding]

I bund og grund har jeg frit valg, men jeg vil jo gerne vælge en race som han måske med tiden kunne lære at omgås. Og så synes jeg desuden at det vil være lidt hensynsløst at vælge en hønserace der med garanti vil få ham hylet ud af den.
Det kan godt være at jeg skulle kigge lidt nærmere på orperne

[Bolding]

Har lige kigget leksikon og galleri igennem. De gule Orpington kan jeg faktisk rigtig godt lide

[Frank H. Kristensen]

Har du overvejet at få dem som daggamle og så selv passe dem op sammen med ham? Det hjælper nogle at det har været kyllinger de har brugt tid med og derfor stadig venner når de bliver store.

[Bolding]

Det gjorde jeg med dotterne og det har jeg overvejet at gøre igen. Jeg syntes egentlig at det gjorde en forskel for os begge

[Frank H. Kristensen]

Det er alle tiders og det må jo så prøves igen måske med Orpington. Hvid det er den næste der skal afprøves.

[jes.l.h]

Så vil jeg være bisset Jeg har 3.2gråstribede dværg maran gående fra ca 1/9 og 1.0 sørt-sølv dværgmaran og 0.1(tror jeg nok) sort-kobber dværgmaran ligeledes fra ca 1/9. Hvis det var noget kunne vi nok finde en fornuftig pris og evt en tilbageleverings aftale i tilfælde af at manden din ikke bryder sig om dem

[Hyttemeier]

Aj altså enten må manden da tage sig sammen, jeg mener en voksen mand som er bange for høns .... ellers må I lade være med at have høns.

Åh ja, jeg vil gætte på vi er mange der inderligt ville ønske det var så simpelt at kurere en fobi. Bare tanken om terapi er vanvittig angstprovokerende, og hvordan kommer man så lige igang med det? 
Jeg har selv lige for nyligt slået en af mine værste nemisis ihjel (ja Lene, det var "bare" en stor husedderkop), og så gået og tudet ukontrollabelt en hel aften, indtil min mand kom hjem og kunne hjælpe mig. Fobier er en mærkelig størrelse, og bør i høj grad respekteres. Alt for mange synes det er "sjovt" at drille folk med deres fobi.
For mit vedkommende VIL min fornuft gerne gøre noget, men angsten får overtaget når jeg skal til at ringe til psykologen. Og jeg ville sgu gerne af med det, især fordi jeg ikke vil give det videre til min kommende datter. Børn iagttager jo deres forældre og lærer af dem... 

Vi har lige fået lavet badeværelse, og den murer der kom var også bange for høns. For ham var det dog i sidste ende nok, da min mand forsikrede ham om at de ikke kunne komme ud af indhegningen.
Var det en idé? At de altså går bag hegn altid?
Ellers vil jeg slutte mig til koret der siger Orpington. Jeg har blandingshøns og Orpington, og der er klar forskel på temperamentet. Først og fremmest kunne jeg forestille mig, at det at de ikke "basker op" som de andre kan hjælpe. 

[Bolding]

Det var også min tanke at dem der bliver ved jorden er værd at satse på.