Aj altså enten må manden da tage sig sammen, jeg mener en voksen mand som er bange for høns .... ellers må I lade være med at have høns.
Åh ja, jeg vil gætte på vi er mange der inderligt ville ønske det var så simpelt at kurere en fobi. Bare tanken om terapi er vanvittig angstprovokerende, og hvordan kommer man så lige igang med det?
Jeg har selv lige for nyligt slået en af mine værste nemisis ihjel (ja Lene, det var "bare" en stor husedderkop), og så gået og tudet ukontrollabelt en hel aften, indtil min mand kom hjem og kunne hjælpe mig. Fobier er en mærkelig størrelse, og bør i høj grad respekteres. Alt for mange synes det er "sjovt" at drille folk med deres fobi.
For mit vedkommende VIL min fornuft gerne gøre noget, men angsten får overtaget når jeg skal til at ringe til psykologen. Og jeg ville sgu gerne af med det, især fordi jeg ikke vil give det videre til min kommende datter. Børn iagttager jo deres forældre og lærer af dem...

Vi har lige fået lavet badeværelse, og den murer der kom var også bange for høns. For ham var det dog i sidste ende nok, da min mand forsikrede ham om at de ikke kunne komme ud af indhegningen.
Var det en idé? At de altså går bag hegn altid?
Ellers vil jeg slutte mig til koret der siger Orpington. Jeg har blandingshøns og Orpington, og der er klar forskel på temperamentet. Først og fremmest kunne jeg forestille mig, at det at de ikke "basker op" som de andre kan hjælpe.
