Vidste I dette her???
Kunne dette tænkes at være medvirkende årsag til alle de syge og sløje høns der huserer land og rige i øjeblikket??
"Både hunde- og katteejere ved, at man skal passe på med at lade dyrene spise løg, på grund af faren for "Heinz-anæmi", en tilstand, hvor forgiftning med stoffet N-Propyl-Disulfid leder til tab af røde blodlegemer.
I ekstreme tilfælde kan dyret dø af tilstanden, og i mildere tilfælde påvirkes immunforsvar, styrke og udholdenhed negativt.
Hesteejere er til gengæld ikke bange for at lade hestene spise planter af Allium-familien. Hvidløg (Allium sativum) tilsættes i koncentreret form i både fuldfoder og tilskudsprodukter, til trods for at det er veldokumenteret, at N-Propyl-Disulfid også er giftigt for heste.
Nu maner en amerikansk dyrlæge, Karen Hayes, til forsigtighed i en artikel i det amerikanske hesteblad, Horse & Rider. Der er ingen dokumenteret, positiv effekt af hvidløg på hestens immunforsvar eller på insektplage, understreger hun. Til gengæld ved man, at få kilo løgtoppe om dagen i 10 dage kan reducere hestens blodprocent så meget at den er i fare for at dø af det. Hestens nedre grænse for forgiftning med N-Propyl-Disulfid kendes ikke, men en videnskabelig undersøgelse fra 1972 dokumenterer, at heste er mere følsomme overfor giftstoffet end kvæg, hvor fem gram per kilo kropsvægt udgør en giftig dosis.
Skønt de færreste hesteejere fodrer deres heste med hvidløg, løg, porrer eller andre løgplanter i kilovis, mener Karen Hayes alligevel at man skal være forsigtig. Den langsigtede effekt af fodring med løgplanter i små doser er ukendt, og det er meget muligt at din hests daglige hvidløgstilskud er medvirkende til at den lider af mild blodmangel, sløvhed og nedsat immunforsvar, mener dyrlægen.
Ifølge flere producenter af hvidløgstilskud til heste, ødelægges giftstofferne i hvidløget under fremstillingen, og det er derfor primært fodring med friske løgplanter, man bør bekymre sig om, mener producenterne. Til dato er der ikke lavet nogle videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer positive eller negative effekter af fodring af heste med tørrede hvidløgsflager. "