Igen igen, tak for alle svarene - jeg er så glad for at kunne hente hjælp til alle mine "sikringstanker" omkring min hønsegård

!
Vedr. mine hunde og el, så er det noget virkelig skidt, hvis de får strøm! Nu vil jeg fortælle grunden:
Jeg har høns fordi jeg er vild med de skønne piger! Men jeg har dem også for at kunne træne mine og andres jagthunde (jagtspaniels).
Hele træningen består i, at hunden skal sætte sig ned lige så snart en høne (eller kanin, som jeg også har i samme indhegning) bevæger sig. Det hedder " at respektere vildtet". Træningen starter udenfor indhegningen, hvor hunden skal forholde sig i ro på trods af, at der er "fasaner og harer" i dens nærhed (i overført betydning...).
Og efterhånden som hunden lærer at forholde sig roligt udenfor indhegningen, skal den lære at forholde sig roligt indenfor indhegningen (i snor selvfølgelig).
Høns og kaniner kan minde hunden om fasaner og harer, som den møder på en jagt - og er bare en lille genvej til at lære hunden at slappe af overfor vildt i stedet for at jage det.
Dette er grunden til, at mine hunde IKKE må få strøm og opleve, at de hellere må undgå høns og kaniner. De skal synes, at de er meget spændende - men "respektere" dem i stedet for at være bange for dem...
Jeg håber, at min forklaring giver mening?