Kan nabo Kaj ikke overtales til at ændre formiddagskaffen med Grøn til morgenkaffe? Så kan hun bruge tiden fornuftigt indtil Elvios hormoner dæmpes - og så komme hjem og hygge med kroen fuld af morgenbrød?
Uhh ha. Grøn bruger skam tiden fornuftigt på sine morgen/formiddagsture - der skal jagtes et par katte, som er på vej hjem - graves lidt i naboens granlund, samtidig med at man kan holde øje med om en dør i Audien skulle komme til at stå åben, så man kan sikre sig en tur til Købehavn den dag, man skal rundt i et par køkkenhaver for at se, om der skulle være kommet nogle lækre nye spirer op i løbet af natten og så slutter hun af med rundstykke med smør og ost og blødkogt æg hos Kaj. Når alt dette er nået, er Elvo dampet af og Grøn dukker op igen og snupper sig så en middagslur under havebordet. - åhhh man skulle have været en høne
De første år af Grøn Hønes liv, var jeg vildt bekymret, når hun gik hjemmefra og var ude og lede hver gang, jeg opdagede hendes fraværd, og når jeg sad på arbejde var jeg bekymret for, om hun var der, når jeg kom hjem - men jeg fandt jo ud af, at hun klarer sig fint. Her er ingen løse hunde, hun er vild berygtet blandt kvarterets ellers mange katte, så de skal ikke nyde noget og det er lige før, at hun ser sig for, når hun krydser den stille vej vi bor på. Landevejen går hun ikke op til.
Jeg har bestemt mig for, at hun skal have lov til at leve dette frie liv, som hun så åbenlyst nyder, og skulle katastrofen ske en dag ( gud forbyde det), så har hun haft et lykkeligt liv. Nu er det heldigvis gået godt i næsten fire år.