Kyllinger skal have mulighed for at færdes under forskellige temperaturforhold, så de lærer at udvikle deres varmeregulering. Mange gør det på den måde, at de stiller foder og vand væk fra varmen, så kyllingerne "tvinges" til at gå væk fra varmen.
Umiddelbart vil jeg sige, at din løsning til kyllingerne desværre ikke er så god, det ser ud til, at de er under varmelampen hele tiden. Jeg tror også, der er temmelig varmt i deres hule.
Det bliver så til en vis grad modvirket af at du tager dem lidt ud.
Men prøv at afskærme f.eks. en fjerdedel af boksen og hæng lampen i det ene hjørne, og stil så mad og vand længst væk fra lampen.
Nogle avlere bruger at lave runde "hjørner" til kyllingerne så de ikke kan "fare vild" i et hjørne.