Mange tak Ina

Det kunne være jeg skulle beskrive min nok lidt alternative idé, og høre jer erfarne hønse folk om der er nogle ting vi ikke har forudset eller bør være mere opmærksomme på.
Selve hønsehuset skulle være sekskantet, på stolper ca. 50 cm over jorden.
De to af siderne skal kunne åbnes helt op, således at man kan rengøre i hønsehuset.
Der vil være sidde pinde i den ene side, rugekasser i kasser sat udenpå huset med indgang indefra hønsehuset.
På taget ville jeg have græs, og en "rampe" ned fra taget også med græs eller hvad der nu ender med at vokse.
Samtidig kan hønsene gå i læ under rampen og hønsehuset.
Vi har ikke lagt mål fast på størrelsen af hønsehuset, men det skal selvfølgelig være rigelig stort, som også hønsegården skal være.
Grunden til den alternative form er egentlig kun for at få noget anderledes, som passer ind i haven, og nu manden er håndværker burde det jo kunne lade sig gøre

Højden er pga. jeg har dårlig ryg, og derved vil kunne sidde på hug mens jeg rengører huset.
Græs på taget og rampen, er for syns skyld og for at hønsene kan få læ og noget ekstra at pille i og udforske.
Hvad tænker I om dette?? Helt ude i hampen eller muligt?
Med venlig hilsen
Janni