Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Jeg har fået en REGNORM!  (Læst 2112 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Jeg har fået en REGNORM!
« Dato: 17 Januar , 2012, 10:07 »
Til morgen, da jeg var ude og lukke den ene gruppe høns ud, stod jeg lidt og nød tanken om fridag, det milde vejr og det nu udtørrede "plutte" (ja, det hedder det altså her på Lolland-Falster). Hanen, Elvio, førte hønerne hen til en bunke bark fra gårsdagens brændeflækning og de begyndte at finde hvide, fede larver af en slags, som de spiste med små begejstrede hvin. Pludselig ser jeg at Elvio betragter mig med hovedet på skrå. Han marcherer så hen under syrenen, skraber lidt i jorden og trækker en stor regnorm op. Damerne ER beskæftiget med at spise hvide larver - så Elvio kommer hen til mig og tilbyder mig klukkende og med hovedet på skrå - regnormen. Nu er gode råd dyre: hvad er han ude på? Er det dominans eller omsorg fra en dårligt begavet hane, der tror at jeg vil blive glad for en regnorm? Nå, Elvio plejer at være blidheden selv bortset fra når hunden snuser hans koner bagi ::), så da han fortsætter sin insisteren, ender jeg med at bukke mig ned og tage regnormen som han har lagt på jorden for at kunne klukke endnu højere. Ormen forsøger desperat at undslippe. Elvio klukker tilfreds og går tilbage til konerne. Jeg lægger den maniske regnorm i en bunke blade og den gør sig lynhurtigt usynlig....
Og så sidder jeg nu over det tredje krus morgenkaffe og funderer over, hvem der er kvikkest. Jeg ELSKER omsorgsfulde haner (er selv gift med en og det er dejligt ;)), Elvio er udvalgt som typeforbedring til de guldhalsede men er bestemt ikke køn i farven og skulle have været slagtet når han havde præsteret nogle kyllinger. SKULLE HAVE VÆRET? Tjah, for et par uger siden gav han kattene godbidder da hans høneflok var blevet mindre grundet frasalg.... Så enten er han bare ikke så kvik - eller også er det mig, der ikke er det. Tror faktisk at han har købt et længere liv grundet den regnorm ::). Puha, det er måske godt at man ikke har så god tid hver dag :D.
« Senest Redigeret: 17 Februar , 2012, 21:12 Fra Ankerine »
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #1 Dato: 17 Januar , 2012, 10:37 »
Dejlig hane du har der *p
Jeg tror da, han er rigtig klog, han ved, hvem der tager bestemmelserne /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Enevoldsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 475
  • Op og ned er lige langt, men ikke lige hurtigt!
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #2 Dato: 17 Januar , 2012, 10:37 »
 :) Sikke da en vidunderlig historie.

Jeg tror nu at Elvio er en meget klog hane.  /o

 Så ham ville jeg da bestemt beholde.  <O

 *o *o *o
❤  Marianne  ❤

En blandet landhandel af høns og haner.
3,1 katte
2,2 hunde + evt. plejehund
1,1 børn
1,2 børnebørn  og (0,1 † mistet d.4. nov. 2011 uge 30. Mormor til en engel.) 
1,0 mand

Offline Ana Hansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 67
  • Beware of the chickens! Hehe:D
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #3 Dato: 17 Januar , 2012, 10:40 »
Det er da en sjov hane! Vores hane spiser, sover, hakker på den anden hane, Lille John, og så går den store Røde John ind i hønsehuset når det bliver mørkt, og starter det hele forfra. DIN hane derimod, er meget mere spændende at høre om :). Han lyder også som en hane, der har sans for alle damer, og også meget kærlig synes jeg ;). Men hvis han er en så sjov og kærlig hane overfor sine damer, synes jeg, at du skulle vente med at slagte ham, men det kommer jo også an på nogle andre ting??... ???
Hilsen Ana
 Forskellige Orpingtons, en Silkehans, en Araucana... Og lige et par kyllinger! Kyllingesæsonen er startet- igen!

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #4 Dato: 17 Januar , 2012, 10:41 »
Næææhh...det er længe siden, jeg har læst så skøn en historie *p

Hvis du ikke kan forstå Kirsten..at Elvio er hønsedanmarks mest fantastiske hane, så er DU dum ;)...slet, slet ingen tvivl om det.

Fodrer de vintersultne katte, fede hvide larver til sine damer og stor og for årsiden sjælden regnorm til sin elskede madmor...det er da kærlighed og omsorg.

Må Elvio leve lykkeligt i mange, mange år *y <. <.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #5 Dato: 17 Januar , 2012, 10:51 »
Uh, hvor er I partiske /f.
Jeg er slet ikke færdig med mine overvejelser men én ting er helt sikker: Elvio har en væmmelig bismag af kæledyr nu.
Det er jo rigtigt at der er andre hensyn. Vi HAR kun plads til to stammer og Elvio er helt forkert i farven. Til gengæld må jeg jo sige at temperament og "pudsighed" også tæller med her på matriklen. Vi har dem jo kun for sjov. Nå, foreløbigt er der noget tid til at overveje situationen (ja, han HAR jo altså gjort indtryk ::)) og den endelige beslutning bliver først taget når vi kan se om der kommer kyllinger med Elvios type og Ernesto (Elvios far)'s farve. Begge er opkaldt efter latinamerikanske sangere i vennekredsen :D.
Næste overvejelse går så på, hvis alle Elvios hanekyllinger OGSÅ charmer sig ind og er umulige at slagte. Hvad så? Oprette et internat for charme-haner?
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #6 Dato: 17 Januar , 2012, 10:56 »
Hæ, hæ, hæ ...det er tydeligt at høre, at Elvio er ved at få fat i den lange ende. Jeg glæder mig til at høre, hvad hans næste charmetræk bliver :D
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #7 Dato: 17 Januar , 2012, 11:06 »
han kømper jo for sit liv, bare på en lidt udspekuleret måde /o /o ELVIO /o

Offline Lone Knap

  • Bruger
  • Indlæg: 429
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #8 Dato: 17 Januar , 2012, 11:23 »
Jeg er vild med Elvio.  /o Nogle gange skal vi tage andre beslutninger end de helt fornuftige. Selv har jeg en dværg på over 5 år. Jeg fik hende i sin tid for at være sikker på at have en skruk, og det er hun SUPER god til. Men det er maranerne jo også, har det vist sig. Mini har ikke lagt et æg i flere måneder, og lige nu kommer hun kun ud, når vi bærer hende ud til flokken. Så nyder hun det ½ time og går ind igen. Hun er IKKE syg. Til gengæld er hun enormt kærlig og vil snakke og kæle hele tiden. Der er ingen fornuft i at beholde hende, men hun får altså lov at dø af alderdom. Gid Elvio får samme skæbne.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #9 Dato: 17 Januar , 2012, 11:38 »
@Ankerine...jeg kom lige til at tænke på: var det Elvio, som for længe, længe siden fuldstændig pillede selvtilliden af en stakkels hvid køkkenskål?
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #10 Dato: 17 Januar , 2012, 11:43 »
He he, næh, det var Elvios storebror - og Elvio var én af kyllingerne. Så det ligger til familien medmindre det er den tidlige prægning, der gør det. Storebror blev spist :(.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

karina dj

  • Gæst
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #11 Dato: 17 Januar , 2012, 11:57 »
Det var en supersød historie Kirsten... send du bare ham til Bornholm, her går vi ikke så højt op i farver  :D

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #12 Dato: 17 Januar , 2012, 12:03 »
Jamen Kirsten, han kan da flytte hjem til Djavlsen, hvor hanen jo er en værre bisse.
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #13 Dato: 17 Januar , 2012, 12:42 »
Jeg har faktisk selv overvejet Djavlsen.... Problemet er at vi jo SKAL bruge Elvio lige nu. Han er en flot fyr med forkert farve. Så det er først sent på sæsonen at Elvio måske skal finde et andet hjem. Eller også kan han måske blive kyllingepasser i hønsenes "sommerhus" ligeom sin storebror. Bornholm er jo også en mulighed. Vidste ikke at bornholmere er farveblinde ;).
Nå, jeg vil gå ud og bytte om på hønseflokkene så "de gamle" også kan komme ud og spise hvide larver. Så får Elvio lidt revet emmentaler til gengæld for regnormen. Sådan går det nemlig hurtigst at få byttet høns rundt her: godbidder!
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Jeg har fået en REGNORM!
« Svar #14 Dato: 17 Januar , 2012, 12:49 »
Det lader til at du avler haner med super temperament, så det kan du vel reklamerer for, så måske hans afkom, kan komme nogle ensomme høns til gode...
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn