Ja jeg har desværre ikke været på LU og set bedømmelsen endnu, men har da set en hel masse dyr der står på ønskesedlen. Dog har jeg desværre ikke plads til det hele i den lille have vi har. Den er godt fyldt ud med fire personer med hver deres race. Når man så har minimum fire stammer af hver så fylder det en del.
Dog er min mor tæt på at skifte race fra Dværg Wyandotter i Guld sortbåndede til Moderne Engelske Dværg Kamphøns. De er noget så kælne og søde og hold da op de er nygerige.
Vi får nok snart nogle Sebright i Guld sortsømmede i overskud her engang efter LU. De er også meget søde, men ikke de store æglæggere hjemme hos os. Men søde og især nogle gode kælehøns hvor haner gerne går sammen og kan snakkes med. Det er også en ting ved Sebright de snakker helt utroeligt meget. Vores galer ikke så meget igen, men snakker gør både haner og høner. Det er virkelig hyggeligt.
Af andre gode kælehøns kan jeg foreslå Antwerpener skæghøns, M.E.D.K, Chabos, Silkehøns. De er nemme at håndtere og bliver nemt tamme. De er søde små høns, som samtidig kan tages op af et barn og uden at gå til angreb. Jeg nyder i hvert fald mine Antwerpener skæghøns, som nogle gange falder ud af lågen for at blive snakket med og dette er især også hanerne.
Jeg håber at alle har haft et godt LU. Ønsker og drømme er gratis, men plads og dyr koster til gengæld en del.