Tidligt på sommeren gik jeg ned med voldsomt stress. Kunne i lang tid intet, men da jeg kom lidt til mig selv blev det besluttet at jeg skulle have noget at stå op til og noget at gå op i. Så det var ikke svært at beslutte at nu skulle jeg have de længe ønskede høns.
Hønsene kom, 5 dejlige Australorpstøser. Og det skulle vise sig at være den bedste beslutning jeg længe havde taget. Det har været ren mental terapi. Og jeg har da også brugt uforholdsmæssigt meget tid sammen med dem. Men det har virket og det virker stadig. Jeg er nu på vej tilbage på job meget langsomt. På de to måneder jeg har haft hønsene, er de blevet håndtamme, på trods af alderen. Men specielt den store voksne dame har taget mit hjerte med storm. De store lysebrune øjne (skulle vist have været sorte) og hendes ubetingende tillid. Kommer mig skrigende i møde og er hvor jeg er. Sidder jeg og holder pause fra havearbejdet, holder vi pause sammen. I går hoppede hun op på skødet for at stjæle en pølse... Og så er hun netop kommet igang med at lægge æg.
Men livet er barskt og uretfærdigt. Jeg kører hjemmefra i går aftes kl.18 og mine høns står ved lågen og spejder bebrejdende på mig. Aftalt at min mand skal lukke dem ind senere.
Han kigger derned og ser at netdøren ind til den inderste hønsegård er lukket og tror at jeg har lukket dem ind alligevel. Desværre går han ikke ned og tjekker. Kl. 21 skal han ud med skrald og hører noget der lyder meget som en høne. Han er med det samme klar over, at han har gjort i nælderne og at der er noget galt. Og det var der. Han havde nemlig glemt at låse netdøren, så det han troede var mit værk var blæstens og hønsene var spærret ude i haven. Og der midt i det hele jagtede ræven min store høne med skrig og skrål. Hønen slap dog fra ræven og der stod han. Med fem høns og en ræv. (Senere skulle det vise sig at der faktisk var to ræve). Der stod han så og kiggede rundt. Så tre høns sidde i brændeskuret og sove, den store under noget højt græs ved hegnet, men den femte kunne han ikke finde. Han kunne af gode grunde ikke indfange dem, for ræven var bestemt ikke indstillet på at stoppe her. Her stod han så i en time og holdt ræven væk fra hønsene. Så det syn der mødte mig da jeg kom kl. 22 var ikke just det jeg regnede med. Der stod min mand og en ræv og gloede på mig.
Jeg røg ud af bilen og fik pillet de tre fra brændeskuret ned og puttet i huset. Fandt den store og fik den puttet i huset. Så gik jagten ind på den sidste høne og det skulle jo helst være inden ræven fandt den. Det var mørkt, silede ned og blæste. Ikke optimale forhold når man skal finde en sort høne. Morten holdt ræven i skak og jeg finkæmmede ALT. Til sidst, efter to en halv time fandt jeg den siddende oppe i vores rødtjørn og sove. Op med en stige og fat i den.
Da jeg kiggede ind til dem med lidt lys så de kunne finde deres pind, kunne jeg desværre se at den store faktisk ikke havde det helt godt. Den stod bare ovre i hjørnet. Men uden for min rækkevidde.
Uerfaren og panisk som jeg var og stresset af at skulle finde den sidste høne, fik jeg ikke tjekket den efter. Den sidste var våd og blev lige tørret i et håndklæde.
Hele natten har jeg patruljeret med min store hund og holdt udkik efter ræve. For de skulle ikke slippe uden en skræk i livet.
Det var med bævende og rystende ben jeg luskede den tunge gang ned til hønsehuset i morges. Bange for hvad der skulle møde mig og ængstelig for min ynglingshøne var for medtaget. Den er noget hæs, går stille inde i huset, skrutter ryg og ser lidt skæv ud. Gik i redekassen og lagde et æg, men har ingen gnist og spiser ikke. De andre høns er noget utrygge fordi hun ikke er der til at lede flokken. De har lagt sig på mine fødder når jeg er gået derud. Vandrer ud og ind og ser til hende. Da hun så endelig tog mod til sig og gik ud, hakkede en af de størst kyllinger hende i nakken. Hun dukker sig helt. I skrivende stund er hun under hønsehuset sammen med de andre. Men hold da op hvor er jeg ulykkelig. De høns har betydet mere end jeg troede muligt og nu aner jeg ikke mine levende råd. Jeg vil jo ikke så gerne jagte hende for at fange den og isolere den. Den har fået de tæv den skulle i nat af ræven. Men samtidig plages jeg af dårlig samvittighed. Har siddet dernede det meste af dage og været fortvivlet. SÅ ONDT KAN LIVET OGSÅ VÆRE.........
