Ingen, der kender mig, er i tvivl om min holdning til, hvordan høns bør have det. Men som Erik skriver er det en svær balancegang, hvis vi strammer lovgivningen for æggeproducenterne, flytter de produktionen til udlandet, til lande, hvor de ikke bliver "plaget" af myndighederne.
Jeg har svært ved at komme med konstruktive forslag, måske en lov om forbud af salg af buræg i DK? For så kunne de jo heller ikke importeres. Men det hjælper jo ikke skrabehønsene.
Det lyder unægteligt også pænt: "Æg fra skrabehøns" eller "Skrabeæg", for så får man jo billedet på nethinden af den lille glade høne, der står og skraber i jorden under en blå himmel.
Men det ville være SÅ dejligt, hvis flere valgte at holde en lille håndfuld høns, så de havde æg til eget forbrug, og i denne forbindelse, ville det for mig at se, være ligegyldigt, og det var æglægningshybrider, for det ville være høns, der havde det godt.
Samtidig ville det være med til at løse et andet stort problem i DK, nemlig mindske mængden af den mad vi dagligt smider i skraldespanden, men det er jo en helt anden historie.