Lige en opdatering på denne tråd. Den sidste uges tid har der været smattet æg i redekassen - og lidt maranæggeskaller. Jeg troede det var en æggetyv der var begyndt at husere, men havde samtidig lagt mærke til en af hønerne, der gerne ville ligge og putte i redekasse længe af gangen.
I går var hønen meget sløj, hang med næbbet og gik for sig selv. Sov hvor hun var, og jeg kunne sagtens tage hende op uden hun gjorde modstand. Hun fik lidt varme og kom i sygebur. Her til morgen var hun friskere, men hendes klat hang sammen med et lille gummiæg på str. med en jordnød med skal.
Har hun nogen chancer mon, eller er det bedre at lade hende aflive? Hun er en smule forkølet, og har været det i et par uger, kan det udløse de dårlige æg?
Det er den mest tamme af alle hønerne, så det ville være trist at miste hende.