En lille opdatering.
Rottemanden var ud og gennemse hele matriklen, umiddelbart er det "kun" under dette hønsehus jeg har rotter. Til gengæld er han ret sikker på at det nok er rotter med unger

Første etape i udrydelsen: jeg skal lade være at gøre rent efter hønsene, så der stadig lugter af dem. I en skål i hønsehuset fyldes hver dag en blanding af gift og korn.
Denne blanding har han også lagt andre strategiske steder.
Rottefængeren kommer løbende forbi og kontrollere om det er nok, eller om der skal yderligere til.
Min første prioritet lige nu, er at gøre den gård og hus færdig, som jeg heldigvis allerede var startet på. Det er planen at mine Sussex kommer der over, når de kommer hjem fra Jan.
Mine Silker og alle kyllingerne bruger pt. den gamle gård i dagtimerne, og så tager jeg dem ind for natten. Forøvrigt et effektivt vækkeur med en hane i bryggerset

Da jeg ikke tør lave hønsehus i redskabsskuret igen, har jeg valgt at indkøbe træ og bygger et hus på ben midt ude i den nuværende hønsegård.
Og så kan jeg jo se positivt på at rotterne lige kom et par dage for tidligt. Havde de ikke været på rov i weekenden, havde jeg nemlig smidt 20-30 daggamle kyllinger under varmelampe derude.