Så kom der endelig kylling(er) - 4 dage over tid.
Vores skrukhøne fik for 25 dage siden æg at ligge på, men da vi flyttede hende efter et par uger gik hun af, og æggene lå en hel nat uden varme. Heldigvis var en af de andre høns også blevet skruk, så vi prøvede at lægge hende på reden, og det gik bedre. Men vi var lidt nervøse for om de var gået til.
Men her i eftermiddag var der så klækket en lille kylling, og der var en anden der var på vej ud. Så nu krydser vi fingre for de resterende 5 æg.

Vi har lidt spørgsmål, for er jo totalt nybegyndere:
1) Hvor lang tid går der normalt før alle æg er klækket?
2) Vi skal på weekendophold imorgen fredag-søndag - kan de godt klare sig alene? Bliver jo lidt "mor-agtig", og vil ikke forlade de små pus....
3) Viser hønemor dem hen til maden (vi har købt startfoder) og gør hun det med det samme, eller først når alle er klækket - og kan de i givet fald så klare sig uden mad/vand indtil da?