I morges tog jeg til dyrlægen bevæbnet med tørre facts omkring metacams bivirkninger.
Vi kunne jo hurtigt blive enige om, at han trængte til væske, det kneb lidt mere med enigheden om, hvorvidt hans tilstand skyldtes metacam. Det var ikke den dyrlæge, der havde taget sig af ham oprindeligt, men en anden, og hun var overbevist om, at metacam var et rigtig godt middel, og de havde brugt det i flere år på utallige katte, og der havde aldrig været bivirkninger, jeg spurgte, om det måske kunne tænkes, at nogle af bivirkningerne måske var blevet tillagt den oprindelige sygdom, men det blev blankt afvist. Så nævnte jeg lige, at FDA i USA har forbudt at bruge midlet oralt til katte, og at der højst må gives en enkelt injektion med det! Det fik hende trods alt til at lytte lidt. Inden væsken blev lagt ind, fik han taget en blodprøve, og værdierne var heldigvis ikke alarmerende.
Efter at Talos havde fået sine væskedepoter lagt ind, viste jeg dyrlægen de tal, der var for katte, der havde fået bivirkninger, og hun sagde, at hun da ville kontakte firmaet, og spørge ind til det jeg havde sagt. Ved middagstid havde jeg fået lov til at ringe, og de sagde at han havde det lidt bedre.
Senere ringede den dyrlæge, der havde opereret ham, hun startede med at sige, at jeg havde ret i at det var metacam, der havde gjort ham syg, og at hun havde dårlige nyheder, nemlig at Talos havde fået blødende mavesår pga. metacam'en. Han havde kastet blod op. Hun snakkede om, om vi skulle give ham fred, eller? Jeg bad om betænkningstid i en time og fik travlt. Jeg fandt ud af, at katte faktisk aldrig får mavesår undtagen, hvis de f.eks. har cancer i maven, eller altså pga. metacam. Så det var svært at finde nogle midler beregnet til katte. Jeg ringede også til et familiemedlem, der er dyrlæge, og spurgte ham til råds, han havde jo ingen "aktier" i historien, og han ville også det bedste for Talos. Han mente nu nok at mavesår kunne behandles, og skulle behandles, så det handlede om at få noget føde i ham og også noget til at neutralisere mavesyren. Han kendte heldigvis en anden dyrlæge, som er specialist i katte, og der fik vi hjælp. Talos får nu et middel, der faktisk er beregnet til mennesker.
Han er hjemme for natten, hans væskebehov er dækket, så jeg skal "bare" forsøge at få noget mad i ham. Jeg har blandet rå æggeblomme med piskefløde, og der giver jeg ham lidt (3 ml) af ca. en gang i timen. Han får det i en engangssprøjte, og jeg sprøjter det ind i mundvigen på ham, der går meget lidt til spilde, og indtil videre har han ikke kastet op.
Da han kastede op hos dyrlægen i dag, kunne de også se, at han havde lidt mad i maven, så min tvangsfodring i går har virket.
Nu håber jeg bare så meget, at det går den rigtige vej. Jeg håber også, jeg har taget den rigtige beslutning, men det virker bare så urimeligt, at han gennemgår en operation, for så at skulle aflives pga. bivirkninger fra den medicin, som skulle have hjulpet ham, og som han rent faktisk kunne have undværet, for lidt smerter havde sandelig været at foretrække frem for dette mareridt.
Til de af jer, der har katte: Lad ALDRIG, ALDRIG nogensinde en dyrlæge give den metacam.
Dyrlægen vil selvfølgelig indberette denne sag, og det er selvfølgelig godt, men det har været dyre lærepenge. Jeg vil aldrig nogensinde tillade at mine dyr får et præparat, uden at jeg har undersøgt om der kan være bivirkninger. Dyrlægen har beholdt det, som jeg har printet ud, og sagde, at hun ville læse det grundigt. Hun sagde også, at det selvfølgelig ikke var mit job, at have styr på medicin og bivirkninger. Endvidere sagde hun, at man måske i begejstringen over, at der endelig var et smertestillende middel katte kunne tåle!?!? måske ikke havde hæftet sig nok ved evt. bivirkninger. Så kunne jeg jo ikke nære mig, og mindede hende om, hvor begejstret man havde været, da man fandt at Thalidomid kunne hjælpe mod graviditetskvalme - den forstod hun godt.
Jeg vedhæfte lidt, jeg har fundet på nettet omkring metacams bivirkninger.