Man tar' en sød hønse-veninde, som lige har fået en ny total smart og high tech rugemaskine. Så spørger man hende henkastet, om hun så ikke skal sælge den gamle maskine.
Efter hun har svaret at det skal hun da, går man hjem og bearbejder manden lidt, med en masse argumenter for hvorfor det er godt at have en rugemaskine...man er selvforsynende med kyllinger, uden at det behøver at være at den hurtig-voksende type, og man er med til at føre racerne videre...og mere i dén dur

Derefter skriver man til sin søde hønse-veninde, om hun mon er kommet frem til en pris for maskinen, så man har noget at fortælle manden, som er ved at være mør, men stadig er tilbageholdende i forhold til prisen for sådanne maskiner.
...OG NÅR PRISEN SÅ ER ET PAR SPECIALØL OG EN SPAND MIRABELLER TIL SOMMER, ER HAN MØR OG GIVER EFTER!!!

Så nu står der intet mindre end en
rugemaskine ude i "forrådskammeret", som forhåbentlig snart er klar til rugeæg!

Tak, søde Louise!

Du er et fantastisk menneske, som har bragt stor glæde ind i vores lille familie!

Tænk at man kan møde så skønne mennesker herinde!
