Det er da både sjovt og spændende, Martin

Tiden lige nu er perfekt til kyllinger

Hvis hun har ligget en uge, skal du da ikke fjerne æggene, de er jo en trediedel færdige som kyllinger.
Hvis du har hende i huset sammen med de andre, skal du nok lige mærke æggene, jeg tegner altid en blyantstreg rundt om "ækvator", du skal holde øje med æggene, for stregen bliver slidt under rugningen, og skal fornys undervejs. Så kan du fjerne evt. nye æg under hende hver dag. Hvis der er flere redekasser skal du også lige holde øje med at hun ikke lægger sig på dagens æg i en af de andre kasser, men fortvivl ikke, hvis det alligevel er sket, bare læg hende på plads, der skal såmænd nok komme kyllinger alligevel, det kan bare tage lidt længere.
Jeg ruger altid med skruk, og jeg har haft nogen der startede klækningen på 20.dagen og lige nu er der nogen, der også klækker, den første kom i går og resten er på vej, og i dag er det altså 24. dagen.
Skrukken skal nok tage sig af det hele, bare du sørger for mad og drikke til hende, og de kyllinger der kommer. Du kan forvente, skrukken er en tur af reden en gang om dagen, der spiser hun, løber lidt rundt og basker, og desuden tager hun et tiltrængt støvbad; det første hun gør er som regel at lægge en kæmpe ildelugtende klat. Det hele foregår sådan lidt hektisk, inden hun suser ind til æggene igen.
Glæd dig du går en skøn tid i møde, for man kan altså sidde og kikke på kyllinger i timevis

Forresten, hvad blev det til med den klap du spurgte til for en måneds tid siden?