Ja, jeg er nu ikke så hysterisk med mine æg.
Når de kommer i køleskab, som forlænger levetiden en del på æggene, så holder de op imod 3 måneder.
Ikke at mine når at blive så gamle, men de vil stadig være spiselige.
Men jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft æg liggende i den tid for en del år siden, og der var der ikke nogen af dem, der havde tegn på at de var ved at gå i forrådnelse.
Noget af hviden bliver dog lidt tyndere med alderen.
Ægproducenterne siger, at et æg er "gammelt", når det er 28 dage. Det samme anbefales som maksimum opbevaringstid fra Forbrugerstyrelsen i pjecen Ren besked om hygiejne og madvarer, Bilag til pjecen Ren besked om hygiejne og madvarer.
Holdbarhed i køleskab
Æg
Rå æg Hele æg - 3-4 uger eller se datomærkningen
Blommer - 1 dag. Hvider - 2-3 dage
Retter med æg (fx fromager, koldskål, hjemmelavet mayonnaise o.l) spises samme dag, de er tilberedt.
Varmebehandlede æggeretter (fx grønsagstærter, gratin o.l.) 1-2 dage
Mayonnaise - Kun få dage