Susanne, jeg ville nok se mig om efter en ny hane, hvis jeg var dig.

Han lyder, som om han er uden for pædagogisk rækkevidde. Selvfølgelig skal man først prøve, om man kan få ham til at forstå, hvem der bestemmer, men det har du jo prøvet.
Desværre er det ofte sådan, at hvis først man har haft sammenstød med hanen, bliver det ved og ved, det er i hvert fald min erfaring.
Pt. har jeg tre haner, de to er gode, som dagen er lang, men den tredie skal hele tiden spille sig op, og han er sprunget i benene på mig utallige gange, indtil videre er vi hver gang blevet enige om, hvem af os to der bestemmer. Men det tager da lidt af fornøjelsen, at man hele tiden skal holde øje med ham.
Det jeg hører, du skriver, er at du næsten er bange for at gå ud i hønsegården, og at dine børn ikke kan komme der, og så er der ærlig talt ikke megen fornøjelse ved at have høns.
Mine er i haven på skift, og selv nu, hvor vi har en skruk, der går med kyllinger, og hvor haner typisk kan være mere beskyttende, er der slet ingen problemer med de to. Det sjove er, at de på skift tager tager ansvar for kyllingerne og skrukken.

Sif, mit barnebarn på fem, siger "Vi slagtede den slemme hane, han smagte godt"
