Velkommen på forum, Christian

Der kunne være tale om mange racer, der lever op til dine ønsker. Det er ikke rigtig tid for hønseudstillinger, men vi har da forumdag på Gavnø ved Næstved d. 13. maj, hvor der kommer en del forskellige racer.
Jeg vil også foreslå, du går på biblioteket, Den store hønsebog af Jørgen Liljesøe omtaler en del racer og Alverdens Hønseracer af Annette Grandin viser også mange.
Personligt kan jeg anbefale wyandotter, som fås i mange smukke farver, og også rødbrune, de lægger pæne æg, og de er gode til at lægge æg også om vinteren. Det er rolige tillidsfulde høns.
Kobberfarvede maraner er også et godt valg, de er sort-kobberfarvde, smukke og rolige og lægger flotte kastanjebrune æg.
Nogen vil måske foreslå de deciderede æglægningshybrider, og det er da også en mulighed, men jeg synes bestemt du skal kikke på de forskellige racer og evt. besøge nogen, der har dem, for så ser du dem og får sikkert en god snak.
Du er velkommen til at komme forbi hos os, vi har ganske vist kun dværghøns, men de giver da et godt indtryk af racerne. Vi bor en god times kørsel fra Kolding.
Held og lykke og spørg endelig, hvis du vil vide mere.