Jeg har en stor, smuk og, indtil idag, meget fornuftig sølvfarvet sussex hane fra maj 2009. Han har altid gået frit i haven sammen med hønsekonerne og der har aldrig været problemer. Idag er vi så alle ude i haven og pludselig ud af det blå, farer han løs på vores 3 årige datter som går og hygger sig. Hun falder og inden jeg når frem, er han over hende igen. Jeg råber og skriger af ham og får da også givet ham et spark med på vejen. Da jeg har trøstet min datter, forfølger vi ham ind i hønsegården og trykker ham godt op i et hjørne. Alligevel gør han 5 min. efter endnu et halvhjertet udfald mod min datter. Nu er det så jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Det er vores første høns så jeg har ikke den store erfaring. Håber I kan hjælpe mig. Det skal lige siges at lige inden angrebet havde min datter været inde og tage lidt korn i hønsegården, som på det tidspunkt var tom.
Venlig hilsen
Pernille.