Ved i alle er så gode til at give klem og knus når man har det svært, så derfor skriver jeg min lille klagesang herinde.
Som mange af jer ved, så mistede vi min svigerfar i september sidste år og min mor i december sidste år. Julen var lidt af en kedsommelig affære som var ret svær at komme igennem. Jeg har i forvejen en psykisk diagnose, så jeg vil sige, at hver dag er en kamp og specielt med de oplevelser omkring min mors død.
Men Christian og jeg kæmper med god hjælp fra gården hvor vi arbejder og en veninde og hendes mand.
Så her inden påske kommer vores udlejer, og fortæller, at vi er opsagt fra lejemålet fordi de selv skal bruge huset.
Hvad skal vi så gøre nu??
Vi har 5 hunde, 30 høns og 5-6 kaniner tilbage. Det kan være jeg skal af med mine høns og kaninerne, men vores hunde vil jeg ikke af med.
Idag har jeg så ringet til vores socialrådgiver, men hun er på skole hele ugen, så jeg må vente til i næste uge med at høre om kommunen kan hjælpe. Vores bank er heldigvis med på at samarbejde med kommunen, så det er da godt.
Jeg har så fortalt udlejer, at kassen er lukket og at vi ikke betaler mere til huset. Banken styrer vores økonomi, så jeg kan intet gøre. Nu truer hun så med advokat og inkasso.
Kan godt se, at det jeg har skrevet er en gang rodet jammer, men mine tanker er et stort rod.
Håber hvis jeg skal af med mine dejlige høns, at der så er nogle herinde der vil hjælpe mig, men nu får vi se hvad der sker.
Synes vi samler på uheld og dårlige nyheder. Det kan da ikke blive ved

Undskyld indlægget, men jeg har seriøst brug for trøst....