Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Store Høns, Plymount Rock ???  (Læst 11890 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline BSA

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Store Høns, Plymount Rock ???
« Dato: 05 April , 2010, 19:03 »
Vi har nogle store høns og kokke fra sidste sommer på 5-7 kg., som vi er i tvivl om racen, vi har haft 15 fra Kyllinger. De er Hvide ca. 45 - 50 cm høje, dejlige, kærlige og sjove. Men problemet er at de lige pludselig bliver halt og må slagtes. Vi har fået at vide at det er Plymount Rock´er, men er ikke sikre. Hvor gamle kan de blive?? Håber på lidt hjælp. Jeg har lagt lidt billeder ind på (store høns) og også under dværghøns ved en fejl  :D
Håber på lidt hjælp, da vi er faldet helt for dem.
Hilsen Susanne Adrian

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 393
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #1 Dato: 05 April , 2010, 20:14 »
Hvis det er de rigtige billeder, jeg har set inde under "dværghøns", ligner de hvide til forveksling hvid  Plymouth Rock. Havde de tykke "sofaben", da de var kyllinger, og med tendens til at halte og ofte lægge sig ned? I så fald er de haner/høner på billedet den hvide "industri-model". Det vil sige, at de er avlet til at vokse ekstrem hurtigt. Jeg tror, det er defor, de  halter og ofte lægger sig ned. En form for vokseværk.

Hvis de tværstribede plymouth Rocker (- de "zebrastribede") også er jeres, er det ikke på samme vis en industrimodel. Som de hvide plym'er er der også tale om en kødrace, men da de tværstribede er dedikeret til raceavlere, er, eller burde væksten, ikke være lige så ekstrem, som hos de hvide. Så det er vel ikke de tværstribede, der har haltet?

Jeg synes også de er nogle rare, godmodige grovædere. Vi fik engang 10 daggamle plym-industri-kyllinger, som vi lagde ind under en dværgskruk. Der gik ikke mange dage, før skrukmor, sad og tronede oppe på ryggen af sine kæmpekyllinger, når hun forsøgte af varme dem.  ;D

Men jeg fik lidt ond ved at se dem halte afsted, og lægge sig ned konstant. Når det bare er på hobbyplan skal man måske gå efter plym'er fra en hobby-raceavler, uanset plym'ernes farve. Så undgår man den ekstreme vækst  og konsekvenser af selv samme hos industrimodellen.

Jeg ved ikke, hvor gamle, de kan blive, da vores var beregnet som slagtekyllinger. Men jeg har haft dværghøns, som nemt blev 15-20 år. Så længe holder de store produktions-høns nok ikke. Men mindre kan vel også gøre det. Jeg tror i kan få glæde af de plym'er, der har overlevet ind til nu, i lang tid frem over.  /o

Offline lisbethpilkjær

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #2 Dato: 05 April , 2010, 21:14 »
De ligner "Bertha" som vi havde. Hun var det man bla kalder en industriel Plymouth Rock, slagtekylilng o.a.
Vi fik vores aflivet da hun var knapt 1 år. Henriette Hall herinde fra overtog hende slagtet.
Hun havde rigelig med æg, men lagde dog ikke nogen mere. Hun havde også en del fedt indvendigt og det har nok medvirket, at hun ikke har kunne lægge æggene mere.
Hun havde fra 1. dag hun var her en haltende gang og lå gerne ned. Åd som en sindsyg og var en god "skruk-reserve" ved de små kyllinger.
Vi valgte som sagt at aflive hende, da hun ikke lagde æg mere, og vi tænkte, at det nok var pga. fedme. Hun kunne sikkert godt have blevet ældre, men vi syntes det var tiden hvor det ville være mest humant at afslutte hendes liv.
Da vi overtog hende var hun kun 14 uger, mener jeg, og hun lignede en gigantisk høne allerede. I industrien lever de jo ikke særlig længe, men hvis man rationerer deres mad vil jeg tro de kan leve længere i en hønsegård.
Spørgsmålet er om det er livskvalitet at være på konstant skrump. Vi valgte at lade vores æde sig ihjel og afsluttede hendes liv inden det blev for smertefuldt.

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #3 Dato: 05 April , 2010, 21:29 »
@Lisbeth. Der var nu blommer i Bertha da vi tog hende ud, så hun var nok bare i pause. Men sikke en kæmpehøne!
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #4 Dato: 05 April , 2010, 21:51 »
Jep, det er helt sikkert "kødkyllinger" en hybrid som er fremavlet til hurtig vækst. Jeg har flyttet dem til albummet store høns andre
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=gallery;album=12

Det er svært at holde dem, da de nærmest er "programmeret" til at æde.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #5 Dato: 05 April , 2010, 22:16 »
Velkommen på forum, Susanne  :D
Jeg kan se du allerede har fået nogle gode svar  /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline BSA

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #6 Dato: 05 April , 2010, 22:24 »
Tusinde tak til alle, det er dejligt at man kan spørge sig frem. Vi har stadig 2 kokke og 3 høner, de lægger 1-2 æg pr.dag, som vi vil have ruget ud. Der er nogle kæmpe æg imellem med 2 blommer i, kan de udruges??? 

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #7 Dato: 05 April , 2010, 22:28 »
Tusinde tak til alle, det er dejligt at man kan spørge sig frem. Vi har stadig 2 kokke og 3 høner, de lægger 1-2 æg pr.dag, som vi vil have ruget ud. Der er nogle kæmpe æg imellem med 2 blommer i, kan de udruges??? 

Hmm, synes at have læst at det ikke er så godt at avle på deres æg...mener Lestat plejer at skrive at de er et "engangs-produkt"... *r

Vi får 20 her den 15., og de skal ud og rende i haven og hygge! :)

Offline BSA

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #8 Dato: 05 April , 2010, 22:36 »
Jeg har sat billede at ply kyllingerne ind under store høns. Hvor kan man købe kyllinger, hvis det ikke er godt selv at udruge dem?
Tusinde tak for hjælpen alle sammen.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #9 Dato: 05 April , 2010, 22:39 »
Prøv at søge på google...vi køber i Holbæk...her: www.hillstroem.dk

Offline Lyysa

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 182
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #10 Dato: 15 April , 2010, 09:14 »
Hej BSA og   <I   Velkommen  <I

Nu ved jeg ikke hvor i landet du kommer fra, men er du på fynsland kan du blandt andet købe varmefrie plymouth Rocks fra Kratholt Fjerkræ (prøv google eller krak.dk, jeg har ikke lige nummeret her)
Der får vi varmefri 3 ugers kyller fra til opfedning. Og det er helt sikkert industri lørdags kyllinger der skal småsultes hele tiden for at de ikke æder sig halte. Men de er dejlige af temperament og nemme at omgås.

Pøj Pøj med udrugningen, jeg er meget nysgerrig med at høre hvordan det går!
Hvis du vil så vil jeg elske at læse et indlæg om de kyllinger i får derfra og hvordan den opfører sig...


Mvh Klaus
0.1 Goldenretriewer blanding
1.1 uden lige kælne katte

Offline BSA

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #11 Dato: 17 April , 2010, 01:13 »
Tak alle for de gode svar vedr. Plymount Rockèrne. Vi bor mellem Randers og Mariager, og har i dag været en smuttur til Holstebro og har hentet 46 daggamle kyllinger, de er bare så dejlige. Vi måtte slagte vores 2 sidste Ply høner da de var trætte i benene /d, de var fra 28.8.09. Vi har haft så mange dejlige og sjove oplevelser med dem, at vi var helt sikre på, at vi skulle have dem igen. Havde 2 kyllinger Amerikanere fra d.12.4.10, de har rigtig fået legekammerater nu. Samtidig har vi 2 rugemaskiner i gang, en hel ny rugemaskine der selv vender, samtidig med at den fugter automatisk, super nemt. deri har vi bld.a. 6 ply æg, for at prøve om det kan lade sig gøre. Den anden rugemaskine er alt andet end automatisk, varmegraderne er svære at holde når der skal vendes 2 gange dagligt, der skal fugtes m.m.. men håber der bliver nogle dejlige kyllinger der. Havde aldrig troet at man kan blive så tosset med høns, men har gudskelov en dejlig mand der også har stor interesse i høns. Jeg vil tage nogle billeder af de nyankomne, så alle kan se de små dunede kylinger. Jeg kan huske, at min farmor prøvede med en spand vand, lagde æg deri og kunne så se om der var kyllinger i, er der nogen der ved hvordan man kan gøre det?  på forhånd tak.
Hilsen Susanne 

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #12 Dato: 17 April , 2010, 06:36 »
En spand/fad med ca 38o varmt vand, læg forsigtigt æggene i et ad gangen, du skal være 110% sikker på at de ikke har revner (altså er begyndt at språ), for så drukner kyllingen. Lad ægget falde til ro og læg mærke til om det begynder af vugge eller hoppe i vandet, så er der helt sikkert en levende kylling i. Men det kan der nu også være selvom ægget ligger stille.
Efter prøven lægges æggene forsigtigt tilbage under skruk eller i rugemaskine, de skal ikke tørres af.
Æggeprøven er anvendelig nogle af de allersidste dage i rugningen, og den giver da en god idé, men er som sagt ikke entydig.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #13 Dato: 17 April , 2010, 09:09 »
De er helt groteske at se på  :o Beklager meget, hvis jeg støder nogen.

Det er også klart at de rolige og "kærlige" de kan jo ikke gå ordenligt !!

Gad egenligt godt vide hvor ondt de har i bentøjet.......
« Senest Redigeret: 17 April , 2010, 09:35 Fra Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline lisbethpilkjær

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Store Høns, Plymount Rock ???
« Svar #14 Dato: 17 April , 2010, 09:43 »
@Lisbeth. Der var nu blommer i Bertha da vi tog hende ud, så hun var nok bare i pause. Men sikke en kæmpehøne!

Ja det kan jeg godt huske du sagde, jeg har bare en ide om, at hun var så fed til sidst, at hun ikke havde kræfterne til at lægge æg. For hun lå tit i redekassen, men der kom bare ingen æg.
Prøvede at lægge et dobbelt-æg i rugemaskinen på et tidspunkt, fra hende. Der kom to fostre i det, men de døde ret hurtigt.