Jeg ved ikke, hvor godt dine racer skrukker, men typisk vil høns blive skruk her i løbet af foråret, man kan også provokere dem til at skrukke ved at lægge nogle kunstige (eller rigtige, mærkede) æg i en af rederne, eller måske 8-10 golfbolde.
Når man så er sikker på, at hønen er skruk, og det kan være en god idé at lade hende ligge nogle dage, lægger man sine æg under. Hvis der er hane i hønsegården, er de æg man har som regel befrugtede.
Så venter man de 21 dage, og ud myldrer kyllingerne.
Når det er en skruk, der passer kyllingerne, er der ikke behov for varmelampe eller noget. Det skal skrukken nok klare.
Nogle vælger at isolere skrukken, både under rugning og mens kyllingerne er små, men jeg har nu altid ladet mine ruge i hønsehuset, og det er gået fint.
