Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hønsegård for nybegyndere  (Læst 18746 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Thomas76

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Hønsegård for nybegyndere
« Dato: 11 Marts , 2010, 13:04 »
Jeg er så ny som man kan være på denne side, faktisk har vi ikke så meget som en eneste kylling endnu, men vi skal til at holde høns, dog skal vi lige have bygget en hønsegård først.

Jeg har prøvet at læse lidt om emnet, og der er vist lige mange ideér til hønsegårde som er der høns her i landet.  :)

Men jeg har en idé som jeg gerne vil høre om kunne være god, og hvor hønsene kan trives og have det godt.

Vi har stykke baghave hvor der er grus og perlesten. Jeg har tænkt mig at rydde et areal på 5 x 2,5 m. Her vil jeg først ligge et stykke hønsetråd ud og oven på det ligge nogle fliser. Årsagen er at jeg gerne vil have hønsegården hævet lidt, samt gøre det svært for ræve og andre dyr at grave indunder hegnet, som jeg vil rejse hele vejen rundt.

Ovenpå fliserne vil jeg strø 5-6 cm grus eller sand, så hønsene kan skrabe i jorden uden at ødelægge ben og fødder. - men vil det være for meget grus? og kan de gå rundt i det?.

Højden på gården tænker jeg skal være 1,8 - 2,0 meter. - er det for meget? eller passende?

På den ene af siderne af gården har vi en stor tørnehæk som vil skærme af, den anden side ligger ud til en åben mark, der vil jeg rejse et læhegn. Den tredje side skal vende ud mod vores have, og på den fjerde har vi et opmuret baghus (gammel stald) hvor jeg indei vil lave selve hønsehuset.

Lyder ovenstående helt hen i skoven.?

En anden ting, de høns som vi vil holde skal være luttehøns, hvordan kan man komme i kontakt med opdrættere eller andre hønseholdere ? gerne på Fyn?

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #1 Dato: 11 Marts , 2010, 14:01 »
Velkommen på forum, Thomas  :D
Jeg synes dine idéer til hønsegård lyder rigtig gode på nær en enkelt ting: jeg synes ikke du skal hæve hønsegården. I stedet vil jeg foreslå, at du graver fliser ned på højkant som fundament til trådnettet, du kan evt. se i mit galleri, der har jeg billeder af, hvordan vi har gjort.
Du kan måske få forbindelse med avlere af luttehøns her:
http://www.danskelandhoens.dk/default.htm
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

hoejberg

  • Gæst
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #2 Dato: 11 Marts , 2010, 15:52 »
Velkommen til :)

Offline Randi Krak

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 041
  • Nu også med en datter på matriklen :-)
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #3 Dato: 11 Marts , 2010, 19:53 »
Jeg ville også grave fliser ned istedet for at hæve hønsegården  /o
Så tænker jeg på hvad for læhegn du vil rejse - for er det af træ kan man risikere de kære høns bare flyver op og sætter sig på hegnet og evt flyver ud.. Jeg taler af (bitter) erfaring  >:(
En stamme hver af følgende; Orpington i blå og sort, Dværg Wyandot i sølv/sort båndet, Amrocks, krøllede chabos i gul m/ sort hale.
Til slagt: Maran, Brahma, Maran/orp kylling

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #4 Dato: 12 Marts , 2010, 06:31 »
Jeg glemte at skrive, at der nok skal et lag på mindst 15-20 cm og aller helst mere som hønsene kan skrabe i, og hvor de kan støvbade, og de elsker altså at bade i dybt sand/jord. Derfor vil det nok være utrolig besværligt, hvis du vil have fliser under, dertil kommer, at et sådant lag ville skulle skiftes minimum en gang om året, hvis hønsene kun er i hønsegården.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Thomas76

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #5 Dato: 12 Marts , 2010, 08:27 »
I skal alle have mange tak for Jeres svar, det vil jeg helt sikkert bruge.

Nu bliver jeg foreslået, at jeg ikke skal hæve hønsegården, men at der samtidig skal være min. 15-20 cm sand/grus som de kan skrabe i, og det er heller ikke noget problem.

Mit problem er hvordan jeg sikrer mod ræve?.

Jeg tænker at jeg i en dybde af 20 cm ligger fliser, samt sætter trådnet op i jorden, vil det kunne holde en ræv ude, samtidig med at jeg som tag enten ligger trådnet eller hårdt tag.?


Offline hanegalgak

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 851
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #6 Dato: 12 Marts , 2010, 08:33 »
Hej Thomas.
Drop for alt i verden fliserne indvendig i buret , og nettet i vandret position. Fliser ville forhindre vandet i at trække væk , og vand sammen med hønselort/mudder er bare en ulækker cocktail.
Jeg har en flise lodret hele vejen rundt , og 2 rækker vandret på udvendig side.Jeg regner med Mikkel opgiver at grave under mere end 80 cm fliser og bur.
Men som mange har, er net lodret ned i en god dybde en god ide.
Men bare surf rundt her på forum - der er masser af muligheder - ikke mindst : e l h e g n  også.

Velkommen og pøj pøj med byggeriet.


hanegalgak
Billeder ? Er det ikke noget børn maler ?

Offline Rixen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 695
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #7 Dato: 12 Marts , 2010, 08:36 »
Hej..

Jeg har ikke tråd eller fliser nedgravet..jeg har valgt at lægge fliserne på jorden hele vejen rundt om hønsegården..gerne 50x50 cm fliser..ræven vil som regel ikke kunne forstå at starte med at grave 50 cm fra trådhegnet..
desuden er det nemt at slå græs udenom, hvis man har græsplæne udenom..

vh. Rikke
Mvh. Rikke

3.6 Guld/sortbåndet Brahma, 1.9 Gul Orpington, 3,7 blå/splash/sort Orpington, 1.4 Hvid/sort(blå)Columbia Brahma, 1.4 lys sussex, 1.4 Grågæs m. toulouser, 2.4 Rouenænder.

Offline Thomas76

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #8 Dato: 12 Marts , 2010, 11:36 »
I skal alle have rigtigt mange tak for Jeres svar, jeg har nu noget at arbejde videre med.

Tilgiv mig men jeg har også lige et spørgsmål til mit hønsehus.

I min baghave har jeg en gammel staldbygning, hvor jeg vil bruge en del af den til hønsehus. Mit problem er, at der er murstensvægge og betongulv. Hvis jeg lige ser på siden og de bøger som jeg læser, så der det ikke det bedste for høns? - hvad gør jeg?

Et hønsehus med træbund er jeg umiddelbart ikke til, da jeg frygter at træet vil tage skade af hønsenes gødning, men jeg vil jo også godt have at hønsene trives i huset, så vil en bund af sand ovenpå betonen, og derpå noget halm eller høvlsponer / savsmuld kunne være en ide?

Stenvæggene vil jeg beklæde med nogle gamle loftsplader, så de burde ikke være noget problem. Temperaturen i huset er ikke noget problem, jeg frygter mere fugt.

Igen mange tak for jeres svar og tålmodighed med en total nystarter.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #9 Dato: 12 Marts , 2010, 12:00 »
Jeg har et hønsehus i mursten og med betongulv... Lad endelige være med at beklæde væggenen, men kalk dem i stedet mindst en gang årligt, det mindsker risikoen for utøj. Sand eller sand/halm/spåner på gulvet er godt.

Hvis du sørger for god ventilation (uden træk) så burde fugt ikke være noget problem, men det er vigtigt med ventilationen.

Murstenshuse har den fordel at temperaturen ikke svinger så meget som i træhuse. De bliver knap så varme om sommeren og knap så kolde om vinteren.

Så byg du roligt dit murstenshus om til hønsene.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Thomas76

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #10 Dato: 12 Marts , 2010, 12:19 »
Mange tak, det gør jo "nemt" at gå til.  /o

Nu ved jeg hvad de kommende weekender og påsken skal gå med.  :)

Offline Micher

  • Bruger
  • Indlæg: 437
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #11 Dato: 12 Marts , 2010, 13:31 »
Jeg har også et udhus i beton og mursten, som de trives ganske godt i..
jeg har bare halm på gulvet, det kan de godt lide, de går og graver og hakker i det, og fugt er ikke noget problem, da der oppe under taget er ventilationshuller.

Jeg skifter deres halm en gang om måneden (alt efter hvor mange høns pr. kvm. selvfølgelig...

Så klø du bare på.
Mvh

Michael

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #12 Dato: 12 Marts , 2010, 13:53 »
Jeg har hønsehus af træ og med trægulv, og det fungerer rigtig fint. Jeg har et lag sand i bunden, jeg har forresten også sand på møgbrættet, sandet gør at det er utrolig nemt at holde, for man kan lige rive klatterne af, så der er altid pænt og lækkert i hønsehuset.
Jeg kalker i øvrigt også trævæggene.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Thomas76

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 12
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #13 Dato: 16 Marts , 2010, 12:40 »
Hej igen.

Jeg beklager at jeg bliver ved med at belemre Jer med spørgsmål, men jeg håber at I vil være mig behjælpelige, da jeg gerne vil have sikret min hønsegård så godt som overhovedet muligt.

Men jeg er stadig i tvivl om, hvordan jeg kan sikre hønsegården så godt som overhovedet muligt.  ???

Som nævnt jeg bruge et stykke have på 5 x 2,5 meter. De pæle som skal bruges til gården vil jeg grave en halv meter meter ned, så står de rimeligt godt fast, jeg vil hele vejen ned til den halve meters dybde sætte almindelig hønsetråd. Fra jordenoverfladen og op til taget vil jeg sætte volieretråd. Det vil jeg også i loftet, og oven på loftet vil jeg ligge trapezplader.

Dog er jeg stadig i tvivl om siderne. Jeg vil grave fliser ned vandret. Men jeg har også læst at man kan ligge hønsetråd vandret ud - det er jo nemt. Men i hvilken dybde skal den vandrette tråd ligge.?

Vil man med rimelighed kunne forvente at dette vil kunne holde både mår, ræv og rovfulg ude? eller er der andet som jeg kan gøre?.


Offline Helle Ludvigsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 209
  • Chabo
Sv: Hønsegård for nybegyndere
« Svar #14 Dato: 17 Marts , 2010, 17:23 »
Hej Thomas.
Dit projekt lyder rigtig godt. Jeg ville nok bytte om på dit valg af trådhegn, og grave volierenet ned og lade det stikke 20-30 cm op over jorden. derefter forlænge med alm. hønsenet. Volierenettet er mere holdbart til nedgravning og det er nemmere at lave reperationer over jordoverfladen i hønsenettet,
Desuden gør det din hønsegård mere "tæt" både for udefra kommende gæster og hvis du ønsker at holde kyllinger inde i gården.
God arbejdslyst
Helle <L
Gul sorthalet Chabo
Gul sorthalet Chabo krøllet
Blå hvedefarvede Dværg Sulmtaler
Røde dværg Purhøns (Strupphüner)(Frizzles)
Hvide Moskusænder
Nova Duck Tolling Retriver
Boer geder
katte