Må jo lige høre...hvordan begyndte din interesse for høns?

[Christina]

Ja, her startede det med at jeg som ganske lille, var på besøg hos min skolekammerat, som boede på landet og havde høns! Jeg synes det var noget af det allermest spændende at komme ud til de høns og se om der var nogle æg! En anden skolekammerat havde også æg, og man fandt mig gang på gang ude hos hønsene, for liiiige at se om der mon var kommet nogle æg

Da jeg så voksede op og blev noget ældre, har jeg ofte set mit hus for mig, med høns i haven Min gamle (nu afdøde) morfar, havde omkring 70 høns i haven, og min mor har flere gange fortalt hvordan hun i al hemmelighed en dag hentede nogle æg, og lavede en mudderkage med æggene inde i legehuset Noget som mine børn ihvertfald aldrig kunne finde på at gøre Og min søde morfar...jeg var på besøg hos min mormor og morfar, og vi lå og snakkede om høns en aften inden i deres seng, hvor jeg fortalte hvilke høns jeg ville have, og min morfar delte ud af hans hønse-visdom Min mormor snakker stadig om "den aften, hvor morfar og dig, lå og snakkede om høns"

Nå, men hvorfor fik DU høns? Hvad vakte din interesse?

[Mikkel Schmidt]

De har altid været her, ihvertfald alt den tid jeg har levet, så derfor er de blevet en naturlig del af min hverdag, og derfor er interessen vakt, hvilket er super dejligt. Den har hængt ved siden den for alvor bed mig som en lille, så det er bare dejligt Min morfar og farfar har begge haft høns, også fine høns enda, så der er interessen blandt andet også fra. Min har havde da han var knægt brevduer, hvilke han deltog i mange konkurrencer med, og også vandt meget med. Også udstilling med hans brevduer har han gået på, så der har jeg sikkert også fået lidt ind over

[Rasmussen]

Min far havde haft høns da han var dreng,da han beslutede sig for at begynde igen med høns tog han sin lille dreng med på hønse tur rundt omkring Hårlev og omegn.Jeg tror det var denne tur og dejlige oplevelse der fik mig til at gå op i høns.Mig og min fars første høns var nogle fod befjerede dværge(ja Jørn du hørte rigtigt  )Kan huske de var med fast fodring,hvilket for mig som knægt var super sejt.

En dag kom min far hjem og sagde :min dreng du skal til at avle race høns.Udstyret med det værste gang skidt man kunne forstille sig(tværstribet plymouthrock i dårlig kvalitet) gik jeg igang med 2 års skuffende resultater.Tit græd jeg efter udstillingerne.Jeps min start i hønse verdenen var ikke nem.Men så en dag så jeg jordens smukkeste race BRAHMA.he,he,he der gik dog lidt tid før min far gav mig lov til at få disse dejlige dyr.I mellem tiden udviklede jeg mig som avler(+lære af de gamle der faktist havde mange gode råd.De vær med til at lære mig mit håndværk) med racer som Orpington,Minorka,wyandoter,faverolles.Tror mine lære penge i sidste ende var givet godt ud,for da jeg omsider fik mine første Brahma kom resultaterne også man kan sige det var kærlighed ved første blik.Jeg måtte virkelig kæmpe for at opnå mine mål,men det var det hele værd

Ikke alles start på race høns er en dans på roser.Men hvor der er vilje og tro er der vej.

mvh Jesper

[Tanja S.B.]

Vi købte en gård for 2½ år siden med tilhørende hønsehus og hønsegård omringet af det fineste hegn med el i toppen. Til at begynde med skulle vi i al fald ikke have høns  men blev med tiden alligvel lidt lune på tanken om at kunne høste egne æg. Så vi købte nogle æglægningsklare isa brown, for vi ville jo ikke bruge dem til andet end æggene -troede vi... 
Senere fik vi en rigtig fin hane af min mands kusine og pludselig var det trist at isa'erne ikke bliver skruk, så vi kunne få kyllinger (og senere kød til fryseren). Vores naboer havde nogle skrukhøner, men ingen hane, så de hentede æg hos os. Ud kom et hav af kyllinger  for befrugtningen var meget tæt på 100%. Det var noget så hyggeligt, men hvad skulle vi stille op med alle disse høns (isa'er er ikke umagen værd at plukke )...  Naboen beholdt de fleste til æglægning, vi fik 2.2, den ene hane endte i maven på os, den anden har fået nyt hjem og de to høner går nu i vores hønsegård.
I mellemtiden havde vi købt orpington, snart får vi forhåbentlig maraner og de isa'er vi har tilbage får lov at gå her så længe de lægger æg. Sådan tager det ene altså nemt det andet; vi startede med ingen interesse i høns, men kun i æg. Nu har vi stor stor hønseglæde/-interesse,  og æggene er bare en sidegevinst 
Kh. Tanja

[Henriette Hall]

Mine forældre havde høns. Min far havde avlet hvide dværgwyandotter med sin morfar og udstillet som barn, så dem havde han altid en lille gård med, og min mor ville have store mad-høns og æg, så dem havde vi også en gård med. Jeg kan huske gule orpingtoner og tværstribede plymouth rock´er. Vi havde sikkert også andre racer, men de er gået i glemmebogen. For 7 år siden flyttede vi så på landet, og så gik der en del år med at plage gemalen til at bygge hønsehus og gård, for det var der ikke. Så læste jeg om forskellige racer i bøger og på nettet, tog på udstillinger. At vælge race er vildt svært, for jeg synes der er så mange smukke og dejlige racer at vælge imellem, og det ender nok med at jeg kommer til at afprøve mange forskellige. Men jeg er nu godt tilfreds med mit valg af barneveldere. Dem kendte jeg ikke hjemmefra, men de er rare og smukke og lægger godt med flotte æg.

[Børge Bech Jensen]

Vi startede op med Pip-hans...

Se hele begyndelsen her:   Pip-hans

[Tina Holmberg]

Jeg har altid haft mange forskellige dyr omkring mig, og da min interesse for selvforsyning begyndte at røre på sig, var det ganske naturligt at der måtte høns til.

Min første race var slet ikke valgt, da jeg hører til dem som får en idé - og fører den ud i livet, helst i går. Så jeg slog op i lokalavisen og søgte på nettet, efter nogen som solgte høns i området.
Var så heldig at ende op med dværg dotter, som jo lægger æg som var de hybrider, og samtidig kan finde ud af at ruge kyllinger ud.
Måske også derfor jeg stadig har lidt dværg dotter i haven, selvom størstedelen i dag er store racer.

[Storm-Olsen]

Vi fangede en høne, og den kunne jo ikke leve alene i sit asyl

Der er en fyldig historie om det i min blog

[Randi Krak]

@ Børge: Sikke en vidunderlig historie - sidder her med en hel klump i halsen. Dejligt i reddede den lille fyrs liv  

Min interesse for høns startede så småt, da vi flyttede fra Solrød til et nedlagt landbrug på Tuse Næs(Aug. 2008).
Manden min synes, jeg var tovlig, når jeg snakkede om høns og læste i fagbøger og her på Forum..
Da jeg så også snakkede om at gå igang med hønsegård og spurgte om råd til bygning af hønsegård og indretning af hønsehus - ja så tror jeg han opgav at stritte imod (Måske skal det siges han er Tømrer og simpelthen ikke kan ha, når jeg begynder på noget 'træ arbejde' og det tager alt for lang tid i forhold til hvad han kan gøre det på  )
Inden længe havde sønnen på 3 år og jeg hentet et par agerhønefarvede kochiner, et par lys lys Sussex og en tilhørende hane   Ja, så vokser interessen, sussex blev solgt og jeg ville holde mig til kochin istedet (Tak til Søs, Tisted  ) Der gik ikke længe før jeg begyndte at snakke om æg om vinteren og dermed en race med - selvfølgelig med tilhørende hus og gård   Så måtte jeg igang igen og manden min hjalp til så det blev holdbart   Der skulle have været Wyandotter men jeg var uheldig og fik kun 1 hønekylling ud af 7 kyllinger, så nu har jeg Maraner og en enkel Wyandot dame  

Nu har han så gået med til at bygge nogle rigtig fine rum i den ene del af vores ene lade så det håber jeg vi går igang med til påske  

Hvad han så ikke helt ved det er at vi i løbet af året skal have Randi's minizoo (en indhegning med geder, kaniner, ænder) Et par små grise skal da også være velkomne   Lærer man mon nogen sinde at stoppe  

[Lene Lestat]

Min familie har siden de flyttede til Lolland i 1970 haft dyr i forskellig grad og mængder : heste, køer, kalve, geder, grise, fugle, fisk og fjerkræ.
Og efter jeg flyttede hjemmefra, så har jeg selv også haft mange forskellige slags dyr.
Hønsene startede jeg med primært for at have mine EGNE æg og kød. Så jeg havde forskellige slags (racerene og blandinger)
Men da jeg gerne ville være mere seriøs, så lånte jeg Skandinavisk Fjerkræstandard på biblioteket og pløjede den igennem, jeg ville gerne have de største, så valget faldt på Jersey Kæmper, meeen de var ikke de nemmeste at opdrive   Jeg havde også lidt kig på Dorking. Siden er det blevet til lidt flere racer  
Jeg startede med at melde mig ind i DFfR og senere blev jeg også medlem i Orpington klubben, hvor jeg er avlsvejleder for Jersey Kæmper og Brahma klubben, jeg er desuden formand for Sydhavsøernes Fjerkræ Klub, og jeg er lidt endnu kasserer i Farø Kredsen.
Desuden "læser" jeg også til fjerkræ dommer. Så fjerkræet hos mig er "skyld" i meget, meen jeg vil bestemt ikke udvære det, foreningslivet er spændende og sjovt, især når der skal arrangeres alle de forskellige arrangementer, jeg ELSKER især vinterudstillingen, det er hektiske 3 dage i fjerkræets tegn.
Desuden kender jeg også efterhånden en masse flinke fjerkræ folk..... og det sociale idet hele er guld værd.

Læs mere på min hjemmeside www.lestat.dk

[sette]

jeg har lige siden vi flyttede til en større have gerne ville have høns og der skulle gå 14 år før de kom ,så var der ingen små børn i huset mere så nu var tiden til det og så var der en dame og hendes børn i morgentv med deres høns og det vækkede min lyst til det igen.
Min far var vokset op med høns i baghaven inde i byen ,men da de altid har boet til leje måtte de ikke have høns, men han købte æg fra en bondemand da vi var børn og vi fik tit høns ,halve grise og andet godt derude fra, fordi min far så fik dem som løn for at hjælpe ham bondemanden,og det var en rigtig gammeldags bonde ikke en landmand,jeg husker det som igår -alle de fritgående høns og adskellige katte med killinger som løb rundt overalt-og min barndoms først kat var også derude fra.
Og glæden ved æg fra egne høns det er bare dejligt.....

[Susanne Ebbe]

Min dejlige mormor boede på landet og har i hele min barndom haft høns. Gæs om sommeren, så det passede med min ferie.

Min mand boede en periode af sin barndom på en gård hvor de havde høns.

Disse to sammenlagt betød, at de jeg flyttede ind på ejendommen, blev der hurtigt lavet hønsehus og gård. For at bo på landet er = at have høns.

[Vigge]

Vi flyttede på landet, og jeg havde et fint skur som kunne blive hønsehus  min gode veninde har mange høns, og hun spurgte om vi ville have nogle.... ja og så har jeg haft høns siden  og er blevet helt pjattet med det 

[Susanne]

Min mormor og min farmor.

Begge boede på landet, og fjerkræet var en helt naturlig del at deres tilværelse.

Jeg var "med" fra helt lille og elskede at samle æg.

Derfor 

[Mai-Britt]

Det begyndte da min kæreste i marts 2009 sagde: "Skal vi ikke prøve at ha høns?" 

Nu er jeg jo ret vild med dyr; hund, kat, hest og selv krybdyr, så hvorfor ikke også høns. Så den egentlige interresse begyndte vel egentlig først den dag jeg så en kæmpe stor blandet flok dv wyandotter i 20 forskellige farver hos den avler vi hentede en lille stamme hos.
Så var jeg solgt!

Min kæreste er landmand og jeg selv er også vokset op med dyr i alle afskygninger. Så det har altid været en naturlig del af vores liv...
Først nu har vi pladsen til det, og derfor kan jeg ikke se hvorfor der ikke også fremover altid vil være høns hos os