Jeg har dårlig erfaring med 2 haner af samme race gående sammen med hønsene. Forskellige racer, ingen problemer.
Jeg, som det ses af min underskrift, 3 haner og de går sammen i fred og fordragelighed, og sammen med alle hønsene.
Jeg har aldrig set en af de store haner træde en silkehøne.
På et tidspunkt, inden det lykkedes mig at få fat i silkehøner, havde jeg en flok silkehaner gående sammen med de store høns og haner. Ingen ufred, og silkehanerne forsøgte at træde nogle af de store høns, et kosteligt syn, for de var for korte. Når de havde fået tag i nakkefjerene på en stor høne kunne de ikke nå 'ned'. Surt show.
Så fik jeg fat i et par silkehøner, hvilket gav anledning til drabelige/blodige slagsmål mellem silkehanerne, og jeg måtte fjerne alle på nær en. De store haner lod sig ikke mærke af, og blandede sig ikke i, duellerne mellem silkehanerne.
Så konklusionen her er at du godt kan have flere haner gående med din hønseflok, hvis hanerne er af forskellig race. Men med risiko for krydsparring.
Jeg har lagt 25 silkeæg i maskinen sidste weekend så om godt 14 dage vil jeg kunne se om nogle af de store haner, i smug, har været på silkerne.