Hej Louise,
Hvor er det spændende, at du vil have påfugle.
Da jeg var barn/ung kom jeg på en gård, hvor der altid var mange påfugle. Det er et fantastisk dyr, og hvis jeg havde mulighed, ville jeg også ha påfugle.
På gården gik påfuglene altid frit rundt. Om sommeren sov de i de høje træer, og om vinteren sov de i laden, hvor der var højt til loftet. Om aftenen - om vinteren - tændte vi lyset i laden, og så gik de selv ind, og vi kunne slukke igen.
Hvad de spiste, ved jeg ikke, det spiste hvad de fandt. Der var altid valset byg under kværnen.
Hunnerne fik tit unger. De rugede gerne i mejetærskeren, dvs. højt oppe og - åbenbart - før høst ;-)
De var nogle kvaj til at holde styr på kyllingerne. Tit rugede de 4-5 kyllinger ud, og når hun begyndet at gå rundt med dem, "smed" hun en kylling væk om dagen til der kun var én tilbage. Én kylling kunne hun holde styr på. Og det gjalt alle hunnerne! Hvis vi fandt en ensom påfuglekylling, kom den ind til hønse-kyllingerne, og så boede den dér, til den var så stor, at den opdagede, at den var en påfugl.
Når nogle blev solgt, fik de nye ejere altid besked på at holde dem indelukkede i 14 dage, så de fandt ud af hvor de hørte til. Det gik godt hver gang, når bare de 14 dage blev overholdt - ellers så vi dem igen.

Påfugle
er nogle fantastiske dyr. Dem jeg kendte havde en forkærlighed for nyvaskede og skinnede biler. Så stod de på taget og hylede deres specielle skrig - til bilejerens store fortrydelse, for de ridsede jo bilen

Rigtig meget held og lykke med projektet. Jeg håber at jeg en dag også kan kalde mig for påfugle-ejer.

Hilsen Alma