For laaaaang tid siden havde konen opgivet at dotterne ville lægge æg… de voksede jo fint til… flotte i fjerdragten og alting… men æg… nææh… så ooooh salighed så hun en annonce … blomsterhøns til salg… var der ikke noget med at de lagde æg, sådan helt vildt?!?
Konen kontaktede den venlige sælger og jow der var to hvide og jow de var da ret gode til det med æg – konen tog en rask beslutning! ”dem tager jeg” sagde hun, prisen blev aftalt, afhentning ligeså!
14 dage senere skulle de så flytte ind, lige op til vinterferien = god tid til at kigge om de nu ville trives og ikke mobbes unødigt af de andre… tiden gik, konen gik med, og ventede… tiden stod da vist nærmest stille syntes hun!?
Så søndag, da manden skulle samle et skab (fra ikea) sammen med junior 2, kunne hun ikke vente længere, ja syntes måske ligefrem at det ville være en god gerning at tage hjemmefra og ikke gå i vejen for det arbejdende folk!
Hun vidste af erfaring at det kunne gå hedt for sig… så hun aftalte med den lettere overraskede sælger, at hun ville hente de små pus inden 12! Junior 1 skulle med! Af sted gik det, og det trods snevejr og lettere tilsneede = glatte veje… jo, jo INTET kunne stoppe hende nu – der skulle blomster i gården… da nu hverken konen eller junior vidste hvor sælgeren boede (hvor skulle de også næsten vide det fra?) tastede de adressen ind i GPSen, et til dato ganske glimrende redskab, der normalt var absolut tilforladeligt! Og af sted nordpå gik det! … drej til højre, drej til venstre… svingning til højre… huhej! Hvor det gik!.. og med et efter 45 min kørsel (hvad gør man ikke får at få nogle blomster) så var målet i sigte (på GPSen i hvert fald) …men der var nu noget galt… vejen var øde… ja ganske forladt… intet hus… og da slet ikke med det nummer!!... hvad nu?!... aftalen var at man skulle være der lidt før 12, da sælgeren, det rare menneske, skulle i byen efter middagsmaden!... klokken var 20 i 12… det næste nummer var 5.. hvilket var langt fra nr. 16 som var målet!
OMKRING!... og tilbage.. og så… efter at være kørt næsten 1(!) km tilbage(!) kom nr. 16 på højre hånd – ooooh hvilken fryd… ind i gårdspladsen med bilen og ud… jow jow… det kunne godt være det rigtige nummer!... der var nemlig lyden af høns… goork, gooork, … lød det fra stalden og i døren….
En venlig mand, der gerne ville sælge sine 2 hvide blomsterdamer … men damerne var ikke så begejstrede for salget som ejeren (både den snart forhenværende og kommende) var. De ville sørme ikke fanges, ej heller sælges, end sige flytte oh fy oh føj… men sælger var en dreven hønseejer, så damerne blev fanget, sat i det medbragte bur og ud i bilen – ikke et pip kom der fra dem… de nybagte blomsterejere satte sig i bilen og turen hjem gik forbløffende hurtigt og ganske uden komplikationer
Vel hjemme blev de fine hvide blomster sat ind til resten af menageriet, efter at husets foxterrier lige havde markeret terræn og gøet lidt ad de nytilkomne.
Buret med blomsterne blev sat i hønsehuset og havde ikke nået gulvet før hanen, en kåd ungersvend, kom farende for at besigtige de nyankomne. Bag ham alle damerne helt ned til den yngste dotte… ”nåååh… en ny gokkehøne” syntes de at tænke, thi de værdigede ikke blomsterne ret mange blikke, før de travede ud i hønsegården igen (det var solskin) og idet buret blev åbnet traved de to nye ganske stille og roligt efter … ingen panik… ingen ballade … nej de fulgte flokken… og fik sammen med resten lidt korn i halmen i gården – beskæftigelsesterapi
Den lille ny blomst, der ikke rigtig er sprunget ud endnu, kunne endda spise majs, og fandt sig i de andre, efter at have fået en lille hapser majs fortrak hun så op på den øverste gren (hvor der også var solskin) og tog et vue over gård og medhøns…
Aftenen faldt på og konen i huset i huset gik ud (for 5 gang den dag) for at se til hønsene – havde de nye nu også fundet ind? Ikke den lille blomst… den sad ganske ene og forladt på bænken i hønsegården og var ikke meget til sinds at gå ind, så konen i huset tog et resolut tag i den og satte den i hønsehullet – således stillet for kendsgerningerne kunne den så lige-så-godt gå ind.
Senere da mørket rigtigt var faldet på gik konen i huset (igen) ud til hønsene… og oh skræk… der manglede en blomst… hvor kunne den være??... den var ikke på pinden – det var den lille blomst… men ikke den store… den var ikke i redekassen… den var ikke i buret – men hvad var nu det?!?!... der var sørme noget i buret!!... det var da vel ikke??... JOW! Det var et æg, den store blomst havde gjort et æg og DER allerøverst oppe på hegnet… langt over 2 meter oppe og kun sølle 12 cm fra loftet … der sad hun så overblomsten… konen i huset kunne kun lige med NØD og næppe få kræet ned… og sat på pind … men da det var gjort, så var det et flot syn… 7 høns og en hane siddende nydeligt side by side på pinden og ikke én der hakkede efter den anden…. Oh hvilken fryd og gammen….
Den aften sov konen i huset sin sødeste søvn og drømte om alle de ting hun skulle købe for alle de æg, hun nu ville få………..