Min silkekylling, fra slutningen af november, har været plejet og passet fint af sin mor. For et par uger siden lagde jeg mærke til at en ældre orpington høne lagde sig tæt op ad 'mor og barn' og ligesom tilbød lidt assistance. Det er blevet mere og mere udtalt over de sidste par uger, hvor jeg flere gange har oplevet at silkekyllingen faktisk lå i fjerene hos den aldrende orpington. En blandingshøne har blandet sig over de sidste par dage, og nu ligger de to (orpington og blandingshøne) tæt, med silkekyllingen puttende sig i fjerene hos en af dem. I formiddags da jeg kom ind i hønsehuset lå blandingshønen ned og havde silkekyllingen siddende på ryggen (desværre havde jeg ikke kameraet med).
Det ser meget ud som om silkemor ikke længere gider sin kylling, men at andre så er trådt til og har overtaget. En meget sjov oplevelse. Og jeg tager kameraet med over i morgen for at se om jeg kan fange situationen i billeder.