I går fik jeg endelig taget mig sammen til at tage mine 2 maran høner og en enkelt orpington fra huset med alt for mange haner, så der nu kun skulle være haner til slagtning.
Orpingtondamen flytter hjemmefra med en hane i morgen, og så skulle de to maraner indlemmes i den "rigtige" flok.
Som tænk så gjort, min søn og jeg fragtede damerne under armen til de ældre høns, som de udmærket kender fra en hel sommer i den fælles have, og de var der da også i morges da jeg tilså flokken og kom med foder.
Senere i dag, manglede de så, og jeg kender godt smutvejen op på redekasserne, gennem det store hegn, ned i andegården, gennem gåsegården og ud i haven til de andre, så nu sidder de igen på pind sammen med mine slagtehaner minus en der er Peter Aggers
forbandede kloge høner.
