Når du har racehøns, så ved du hvad for nogle egenskaber du har i din flok. Blandinger kan give mere livskraftige kyllinger der f. eks. vokser godt, lægger større og flere æg og evt. bliver bedre rugere. Det bruger man i industrien til at fremme de egenskaber man ønsker, og det kan man også gøre derhjemme.
I industrien arbejder man med "F1-hybrid" konceptet - I kender det sikkert også fra de frø, man kan købe om foråret til køkkenhaven, mange af dem er også "F1". Beskrevet idt simplificeret gør man det i industrien at man indavler to stammer til hver især at have særlige egenskaber. Stammerne er hver især ustabile, men har nogle udvalgte træk. "Produktet" er en krydsning mellem de to stammer, hvor man på baggrund af genetikken på forhånd nøje kan forudsige hvilke træk individerne i første generation vil have (deraf ettallet i "F1"-betegnelsen).
At kalde industri"racerne" for krydsninger er således en sandhed med modifikationer; men samtidig racemæssigt er eksempelvis en ISA Warren er ikke en race som sådan, men et registreret varemærke, der dækker over førstegenerationen af en krydsning af to kraftigt indavlede stammer.
I vores hønsegård har vi i øvrigt (næsten) racerene orpington, godt nok uden ring om benet. Vi har også en håndfuld FN-høns, den særeste af dem er nok en ISA Warren/Svensk blomsterhøne, der er rigtig flot at se på, men fuldstændig skingrende skør temperamentsmæssigt!