Det mener jeg i øvrigt jeg har gjort opmærksom på, også er min indstilling. Der skal være plads til alle.
Det jeg søger er blot en ærlig redegørelse for, hvad man køber, når man køber avlsdyr, såre simpelt. At man kan forvente, at opdrætteren kender til de svage sider i sit opdræt OG GØR OPMÆRKSOM PÅ DET, ikke bare lader som ingenting. Lad mig se en hel flok kyllinger og se, hvor mange gode der er og ikke bare en enkelt. De gode skulle gerne være i overtal.
Jo, jeg vil gerne betale prisen for så perfekt et dyr, som det kan lade sig gøre, for som min gamle dyrlæge Kaj Knudsen sagde til mig for en menneskealder siden: "Alt hvad du kan se er arveligt, det er straks sværere med det der er skjult."
At der eksperimenteres med farvero.s.v. er da helt OK, ellers kommer man vel ikke videre og fejl der skal væk, skal måske hentes netop hos en anden farve, det forstår jeg fuldtud, men det skulle da ikke være så svært at sige, at det er sådan det hænger sammen, når man køber ved en opdrætter af udstillingshøns.
Også jeg har i mange år opdrættet hunde ( 35 år) både til kæl og til udstilling, men jeg har altid oplyst, hvis der var selv en mindre fejl på dem, så de ikke blev overrasket, når de fik en udtalelse fra dommerne. Jeg har set alt for mange købere stå med skuffelsen i ansigtet, fordi de blev lovet mere, end opdrætteren kunne holde. Homogene kuld var, hvad jeg ville have, ikke kuld med enkelte topvindere og resten som affaldsprodukt, for så var det ud af avlen.
Det satte jeg mig for, fordi nogle mennesker, der havde købt en sofahund, pludselig stod på en udstilling med kræet og det ikke var nogen succes, for den vej går det jo også til tider.
Det samme gælder for mine Arabere, jeg sælger ikke showdyr, for de er slet ikke den type, man forventer at se i ringen, så hvis det er den vej køber vil, må de have dyr et andet sted fra. Mine er den mere gammeldaws ridetype af distancelinier, men de ligner da arabere, og desuden af linier, der er ved at være væk og derfor har brug for opdrættere, så de videre kan bestå som en genressource i en i forvejen lille mængde. Det betyder, at jeg ikke laver føl ret ofte, for jeg laver fortrinsvis til mig selv til videre brug.For jeg vil ikke kaste mine dyr i grams, kun sælge til dem der er interesseret i at fortsætte disse linier rent.
I dag har jeg selv to papirløse bordere, men jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi finde på at avle på dem, for jeg aner intet om deres baggrund, forældredyrene er ikke lyst for hverken hofter eller øjne og selvom mine skulle være OK, er det ikke ensbetydende med, at det ikke ligger der. Har du en stambog er det indført nogle generationer tilbage og så kan du prøve at styre det.
Så ingen angreb fra min side til havehønseopdrættere,hestehandler heste, bastardhunde, blot de vedkender sig, at det bare er det de vil og ellers har det fint og rart med deres dejlige dyr. Så kan de sælge og gøre nøjagtigt, hvad de vil for mig, det kan jeg slet ikke have ondt af, hvorfor skulle jeg dog have det?
VH Gunni.