Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Silkehøns og deres tæer og fodfjer  (Læst 16540 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

GKV

  • Gæst
Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Dato: 21 November , 2009, 12:00 »
Jeg har for sjov skyld prøvet at udruge nogle kyllinger efter vores silkehøns, vi har også en sort skrukhøne der ligger og ruger lige nu. Lidt fjollet årstid, synes jeg godt nok, men never mind, tålmodighed er ikke en af mine dyder så der er dømt kyllinger i slyngelstuen ;D ;D

Viben lærte jo på klubdagen, det med den fjerde og femte tå, der skal være adskilt, samt at fodbefjeringen også skal være af silkekvalitet.

Ud af otte kyllinger er der så kun en der er korrekt, hvad angår tæerne, på de andre er de for tæt ansat nogle helt sammenhængende. Da det efter, hvad jeg kan læse mig til, er en A-fejl, vil jeg gerne vide om det er svært, at komme til livs?

Vi har i flokkene også forskellige typer af fjer på fødderne, nogle er fine silkeagtige, mens andre er stive alm. fjer, igen hvor svært er DET at komme af med?

Vi har dem gående i stammer og ved hvem, der er hvem ( bortset fra hønsemødrene selvfølgelig), men er nu begyndt at lægge mere mærke til, hvilke æg de forskellige høner lægger.

Det var også noget af en overraskelse, at der ud af de sortes æg kom vildtfarvede ;D Hvor mange generationer kan man forvente, at det kan ske???

VH Gunni.
« Senest Redigeret: 21 November , 2009, 12:43 Fra GKV »

GKV

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #1 Dato: 23 November , 2009, 10:09 »
Nå, det fik jeg ikke meget ud af!!!! Måske er det slet ikke noget, man tænker over. Hos mig var kyllingerne ikke mere end lige kommet ud af bakken, før jeg kikkede efter, kvaliteten af resten kan man jo ikke se.

Jeg må så prøve at søge oplysninger andetsteds.

Jeg syntes blot det kunne være rart at vide, hvor svært det er, idet dyrene jo er indkøbt til avl efter udstillingsdyr.

For dem der ikke ved det, skal fjerde og femte tå altså være tydeligt adskilt.

VH Gunni.

GKV

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #2 Dato: 23 November , 2009, 11:37 »
Som altid kan man regne med dig!!!! Avlsdyrene har været udstillet og med ret pæne bedømmelser. Derfor undrede det mig at kun en har korrekte tæer, deraf spørgsmålet.

Og så tænkte jeg, at det måske også kunne interessere andre der har silkehøns, med en pæn farve, men måske med lidt "dumme tæer"

VH Gunni.

Susanne

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #3 Dato: 23 November , 2009, 12:11 »
Og så tænkte jeg, at det måske også kunne interessere andre der har silkehøns, med en pæn farve, men måske med lidt "dumme tæer"

VH Gunni.

Det kunne det!
Jeg er amatør, men vil gerne lære!
Jeg kommer aldrig til at sortere en kylling fra fordi den har sammenvoksede tæer (og derfor bliver jeg heller aldrig opdrætter)
Men jeg vil gerne vide, hvad jeg har af "kvalitetsdyr"

Og nu ved jeg så LIDT mere!

Offline Kilgod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 92
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #4 Dato: 23 November , 2009, 12:18 »
Helt enig Susanne, jeg vil ud og se hvordan tæerne ser ud på mine silkehøns når jeg får fri fra job. ( men de er nok ikke spredte :-)

Mange hønsehilsner fra Susanne.

Offline Anne Vibeke

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 376
    • fokusfoto.dk
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #5 Dato: 23 November , 2009, 15:38 »
Jeg har det som Susanne og Susanne  :)
Men kunne da godt tænke mig at se et billede af sammenvoksede tæer - og èt hvor de er "rigtige". For hvad vil det sige? - Er det kun ved roden, eller hele vejen?

mvh Anne Vibeke

Dværg silker i flere farver
0,2 Golden Retriever
0,1 Hellig Birma
0,1 Ragdoll
1,0 rød Garfield
1,1 Græske landskildpadder
0,1 Siameser dværgvædder
1,2 børn

GKV

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #6 Dato: 23 November , 2009, 17:10 »
Jamen jeg håber disse links virker.

Først de rigtige

http://www.mypetchicken.com/about-chickens/chicken-pictures/Silkie-feet-X41.aspx

Og så dem der åbenbart er flest af.

http://www.thecozynest.com/pictures.htm

Scroll lidt af siden der er et billede af en fod.

VH Gunni.

Offline Tommy Andersen

  • silkehønseopdrætter
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 484
    • www.123hjemmeside.dk/Silkehons
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #7 Dato: 23 November , 2009, 18:00 »
Hej Gunni


Har du ikke mulighed for at tage et par billeder inde du begynder at sorter fra på grund af samma vokset bagtæer.

75% af de silkehøns der avles i dag har ikke korrekt adskilt bagtæer, jeg ser på mange ting når jeg kikker mine kyllinger efter, er det de hvide, så bliver dem med dårlig adskilt tæer sat ud, men hvis der er nogle af de farvede, så vil jeg lige se hvordan farverne bliver inden jeg sætte disse kyllinger ud, for mig betyder en god farve mere end korrekte bagtæer, vhis man skal se det i udstilling øjemed, så giver en god farve op til 20 point og gode tæer kun 5 point.

Jeg har selv været med til at få dommer til at trække for ikke korrekte tæer eller kommer vi ikke videre og det har da også hjulpet, på den sidste udstilling jeg deltog var der trukket 1 point for dårlig bagtæer, jeg syntes selv det var en hård dom, men så havde dyren så mange andre gode ting.

Med hensyn til fodbefjering, så er det for meget der er på dit første link, det er godt nok silkefjeret, men der er for meget og jeg er sikker på hvis den stod på bord så ville der være tydlig tegne på at den ville få hasevinger ( nyt ord, forklaring følger når jeg finder billedet ) i følge standaretn så skal silkehøns have en let befjering på yder siden af benet og den skal strække sig ud på den yderste tå, gerne enkelte fjer/dun på midter tåen.

Jeg finder lidt billeder frem og får dem lagt i vore lexikon.

Tommy    

Offline Anne Vibeke

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 376
    • fokusfoto.dk
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #8 Dato: 23 November , 2009, 18:12 »
Mange tak for svar, Gunni og Lugovets  /o

Vi må have fat i en hane :D for ingen af vores 6 nye høner har så sammenvoksede tæer. - Men hvordan de ellers er udstillings mæssigt, ved jeg ikke.
Men sunde, dejlige og smukke dyr er de - og vi føler os meget heldige.

Måske man engang får lyst til at udstille sine dyr??? ;)

Mvh Anne Vibeke
Dværg silker i flere farver
0,2 Golden Retriever
0,1 Hellig Birma
0,1 Ragdoll
1,0 rød Garfield
1,1 Græske landskildpadder
0,1 Siameser dværgvædder
1,2 børn

Offline Tommy Andersen

  • silkehønseopdrætter
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 484
    • www.123hjemmeside.dk/Silkehons
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #9 Dato: 23 November , 2009, 18:19 »
Hej


Man kan godt avle med rigtig gode tæer og så få lidt dårlige ud af det eller ville det være for nemt, jeg har de sidste 3 år brugt haner med korrekt bag tæer og har forsøgt at få høner som var lige så gode, men det er ikke helt lykkesdes endnu, men jeg er kommer langt i forhold til for 10 år siden.

Tommy   

GKV

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #10 Dato: 24 November , 2009, 11:06 »
Vores høns er også havehøns, indtil videre og måske altid, men derfor synes jeg alligevel at, hvis man laver kyllinger må man bestræbe sig på, at gøre det så godt som muligt.

Det skader ikke, at vide bare de mest elementære ting om den race som man opdrætter,for man er altså opdrætter når man laver afkom og videregiver materialet til andre som så også laver kyllinger o.s.v.

Jeg ved godt, at mine formuleringer kan virke lidt hårde, men jeg skriver på den måde, det er ikke ment som hverken kritik eller andet af andre.

Jeg synes også det er sjovt at eksperimentere med farver o.s.v.og mange af farverne er jo dejlige også selvom de ikke er anerkendt til udstilling.

75% "dumme tæer" på silkehøns synes jeg faktisk er ret meget, efter så mange år den har været i hænderne på opdrætterne, men hvis folk ikke ved det, kan man jo heller ikke avle det væk, men det er en god viden at have, når man står i en situation, hvor man f.eks skal vælge mellem to haner.

Det er da rart at vide, at der kan være for mange fjer på fødderne, samt at dem der er, skal være bløde. Det er også rart at vide at der skal være en rille i kammen og at den ikke må blive for dominerende o.s.v.

Og Nej, der falder ikke dødsdom over en sød høne her i huset, men helt sikkert en dom, til blot at være skrukmor til nogle æg efter hendes andre bofæller.

Meget, meget få dyr er perfekte, dem der er, avler ikke nødvendigvis kun perfekte og det er hele tiden et spørgsmål om give and take. Jeg ved godt, at man ikke kan lave noget godt på nogle få år, det kræver indsigt og viden om dyrenes baggrund. Samtidig er der også forskel på, hvad folk helst vil arbejde med.

Nok om det her kommer et par billeder, de er ikke tydelige, jeg er en elendig fotograf, men jeg tror godt i kan se forskellen.

På den bedste af kyllingerne er den venstre fod den absolut bedste, men den anden er også fin. Det skulle ikke undre mig at netop den gik hen fik stride store fjer ;D ;D ;D



Den anden er som de andre er flest, men dens nuttethedsfaktor er ligeså stor som hos den anden <. <.



VH Gunni.


Offline Tina Holmberg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 700
    • Bearheart - mine høns og hunde
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #11 Dato: 24 November , 2009, 12:24 »
Selv om jeg "kun" har Silke havehøns, sortere jeg nu stadig med hård hånd.
Af de kyllinger Silkerne fik i år, har jeg faktisk en smuk hvid pige, som kommer til at lade livet.
Som det fremgår af billedet, har hun både dobbettå/negl på 5. tå, og 5. går ned under 4. tå.



Mener helt klart også, at selvom man ikke udstiller sine dyr, skal man sortere i kyllingerne med temmelig hård hånd. Ellers kan man jo hurtig få ødelagt mange års hårdt arbejde fra de "rigtige" opdrættere.
1,2 kobberfarvet maran
0,3 birchen maran
1,2 araucana, rumpless
1,1 lys sussex & 0,3 gul sussex
1,1 alaskan malamute - den største & stærkeste af slædehundene

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 904
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #12 Dato: 24 November , 2009, 13:17 »
Fuldstændig enig. Godt indlæg. /o
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Susanne

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #13 Dato: 24 November , 2009, 20:19 »
Mener helt klart også, at selvom man ikke udstiller sine dyr, skal man sortere i kyllingerne med temmelig hård hånd. Ellers kan man jo hurtig få ødelagt mange års hårdt arbejde fra de "rigtige" opdrættere.


Lige en lille protest herfra!

Jeg har uendelig stor respekt for alle, som avler, opdrætter og udstiller - hvis ingen gjordet det, var der ikke mange racehøns at få for os have-amatører. Der ville heller ikke være den mangfoldighed i racer, som vi heldigvis har. Tak for det!!!

Jeg vil dog ikke ha siddende på mig, at jeg ødelægger nogens arbejde fodi jeg beholder en silkehøne med skæve tæer (eller grumset farve eller ...........)

Hvis jeg sælger eller forærer et dyr væk gør jeg tydeligt opmærksom på, at disse dyr ikke er "professionelt avlsmateriale" .

Jeg kan se her på forum, at man holder høns med vidt forskellige hensigter - lige fra den dybt professionelle udstiller, som er med til at rendyrke/udvikle en bestemt race efter standarden eller få en ny standard godkendt - og over til glade mennesker, som bare er til kaglen og havehygge og som gladeligt blander gener fra forskellige racer eller "bare" har hybridhøns til æglægning.

Det allerbedste ved dette forum er, at her er plads til os allesammen! :D

GKV

  • Gæst
Sv: Silkehøns og deres tæer og fodfjer
« Svar #14 Dato: 25 November , 2009, 15:04 »
Selvfølgelig er der plads til alle, også dem der vil videre. Det er jo som du siger det skønne ved dette forum og hønseopdræt i det hele taget. Jeg oprettede tråden fordi jeg gerne ville vide, hvor svært det er, det der med de tæer, skam ikke for at ødelægge glæden for andre.

Derfor blev det sat ind under Arvelighedslære

Jeg gjorde det fordi Silkehøns jo ikke liiige er den bedste slagtehøne, jeg føler det må være lidt mærkeligt med det mørke kød og skrog. /3 /3 På den anden side kan det måske blive en vane som så meget andet. Nuttethedsfaktoren spiller jo også ind, det er altså nemmere at hugge hovedet af en stor alm. hane med teen-age problemer.

Hvis det virkelig er sådan at 75% af tæerne på Silkehønsene er forkerte, så synes jeg da det er vigtigt, at man kender til det og kan være obs på det, hvis man anskaffer sig nye dyr og gerne vil lave kyllinger. Den fod som Tina Holmberg viser billede af er da ualmindelig grim. I forvejen synes jeg faktisk ikke om det med de fem tæer, det ligner noget man skulle have avlet væk i stedet. ;D ;D

Derfor ser jeg ingen grund til, at begynde, at avle på dyr der er har alt for mange fejl, det være sig enten det er fjerene eller som her tæerne. Deres æg er udemærkede spiseæg, dyrene er yndige uanset hvad, det er sådan jeg føler det, men behøver andre jo ikke at gøre.

For at I ikke skal tro, at jeg er racefanatiker og slet ikke er med på vognen med blot at lave lidt kyllinger, ja så røg der da også tre æg med fra en af mine alm. staldhøns, (såkaldte New Hampshire af industritype x Gamle Kaj), simpelthen fordi hendes æg er så flotte mørkebrune store og ensartede og her er det jo sådan, at skulle det være haner, så kan de spises med god appetit.

VH Gunni.