For 3 år siden gravede jeg en dam med folie til mine ænder, ca. 3 x 3 meter og skånende til ½ meters dybde. Det har fungeret fint, men er ikke rengøringsvenligt.
Nu er jeg så i gang med et projekt som jeg forventer mig meget af.
Jeg får gravet en dam på 5 x 4 meter. Fra siderne skråner det nedad mod midten. Dammen støbes i beton og males med Epoxy.I den ene ende bliver der et afløb som har forbindelse til en nygravet brønd, ca 1 meter dybere end bunden af dammen. I denne brønd placeres en dykpumpe der kan håndtere meget snavset vand. Via et tændsluk-ur skal denne pumpe en gang i døgnet "lufte" vandet. Vandet får jeg fra Vorherres vandhane, idet gårdens regnvand samles i forbundne IBC Palletanke. Når vandet bliver for mudret pumper jeg det væk og renser bassinet med en højttryksrenser.
Jeg forventer mig meget af projektet og glæder mig til det er færdigt. Spændt på, om det kommer til at fungere !